Når pc’en fejrer fødselsdag, og der er mere end et par lys i lagkagen, så kan man godt regne med, at alderen begynder at trykke.
Computerens ungdommelige energi er en saga blot, for nye, krævende opgaver melder sig ustandseligt på banen, og så skal der ny hardware til, hvis pc’en skal kunne følge med.
Og hvad gør man så. Man kan selvfølgelig vælge at smide den forældede pc på genbrugsstationen og begive sig ned til nærmeste it pusher, hvor man beder om det ondeste udstyr, der nogensinde har eksisteret på denne jord – eventuelt den pc, vi beskriver andetsteds i bladet.
Det er en løsning, der kræver, at man har pengepungen i orden, og det kan føles som at sige farvel til en kær, gammel ven, når man giver sin udtjente pc den sidste olie.
Alternativet er at puste nyt liv i den eksisterende pc ved at opgradere. Det er som at købe nye bryster til konen – det hele bliver lidt mere spændende. Man slipper nok ikke for at skifte modellen ud før eller siden, men man kan da trække pinen lidt i langdrag.
Balance i tingene
Opgradering handler ikke bare om at få sat nogle hurtigere komponenter i computeren. Det gælder nemlig om at opnå en velafbalanceret konfiguration, hvor de forskellige komponenter passer til hinanden, så man undgår flaskehalse i systemet. Det er for eksempel synd og skam at sætte et lynhurtigt grafikkort i en pc med en langsom processor, for så vil processoren virke som en bremse på systemet, og man vil ikke få det store ud af sin opgradering.
Omvendt gælder det for mange af markedets færdigbyggede pc systemer, at den største svaghed er grafikkortet. Her bliver der tit sparet lige lovlig meget. Hvis pc’en rummer et grafikkort, der hedder noget med Nvidia MX eller ATI Radeon 9200 eller derunder, så får man meget ud af at opgradere grafikkortet.
Teknologiske fremskridt og nye standarder betyder endvidere, at det kan være umuligt at nøjes med at udskifte en enkelt komponent. Hvis man for eksempel er brændt varm på et grafikkort til PCI Express, nytter det ikke meget, hvis bundkortet kun understøtter AGP.
Skifter man så også bundkortet, risikerer man tillige at skulle udskifte processor og systemhukommelse i samme omgang, fordi det nye bundkort ikke understøtter de gamle komponenter – for blot at tage nogle eksempler.
Man skal altså være forberedt på, at man måske kommer til at udskifte flere dele, hvis man først går i gang, og man skal tænke processen godt igennem, før man besøger sin computerbutik.
Hvor halter det?
Første skridt bør være at analysere problemet – finde ud af, hvor det præcist er, at computeren ikke kan følge med.
Er der hakker i grafikken, når man forsøger at afvikle et 3D spil, så vil et nyt grafikkort sandsynligvis gøre
underværker. Går der en evighed, når man vil redigere et billede fra digitalkameraet, kan mere systemhukommelse eller en hurtigere harddisk være på sin plads. Lyder musikken, som om den kommer fra en legetøjsmegafon, skal der nyt lydkort eller bedre højttalere til.
Muligvis er der egentlig ikke rigtig noget galt med den computer, man har, i forhold til de opgaver, man gerne vil have den til at udføre. Men alligevel vil man gerne have lidt mere fart på dyret, fordi man har læst om alle de nye, lækre dimser på markedet, og man jo gerne vil have en pc, der er mindst lige så hurtig som naboens.
Det er en ærlig sag – sådan er det nu engang i vores karaokekapitalistiske forbrugssamfund.
Grafikken hakker
Hvis man er fast besluttet på at spille Doom 3 i højeste kvalitet, kan man godt berede sig på at udskifte det meste af pc’ens indmad, for netop de nyeste 3D spil er noget af det allermest krævende software, man kan tænke sig. Her skal både processor, ram, grafikkort og også gerne lydkort være i topform.
Omvendt er der mange, som ikke i deres vildeste fantasi kunne finde på at kaste sig over et 3D spil eller andre applikationer, der benytter 3D grafik. Benytter man eksempelvis primært pc’en til billedbehandling, er det en dårlig investering at opgradere til et superhurtigt grafikkort.
I stedet skal man bruge pengene på en hurtigere processor, mere ram og en hurtigere harddisk.
I visse tilfælde er opgraderingen helt ligetil.
Næsten uanset hvordan pc’en i øvrigt er skruet sammen, kan man få surroundsound i superkvalitet ved at skifte det bedagede lydkort ud med et nyt af slagsen, og eksterne enheder som mus og tastatur kan selvfølgelig også udskiftes uden problemer i langt de fleste tilfælde.
Harddisken går amok
Lad os tage et konkret eksempel, hvor computeren skranter lidt, og en opgradering måske kan hjælpe.
Hvis pc’en nærmest uafbrudt bruger tid på at fedte rundt på harddisken, hvilket typisk kan høres som en stædig skratten, så skal der sandsynligvis sættes mere systemhukommelse i maskinen. Når pc’en skal bruge mere hukommelsesplads end den, systemhukommelsen har at byde på, tager den nemlig harddisken til hjælp, og det går hårdt ud over ydelsen.
I en pc skal data gennem tre slags datalager, nemlig harddisken, systemhukommelsen og processorens cache hukommelse. Data fra cachen når langt hurtigere frem til processoren, end data fra systemhukommelsen, der igen er cirka hundrede gange hurtigere end harddisken.
Cachen svarer til at have en bog liggende på sofabordet, så man blot behøver at række ud efter den, når man vil læse et nyt afsnit. Systemhukommelsen svarer til bogreolen, hvor man bliver nødt til at rejse sig efter bogen og finde den på hylden.
Hvis bogen ikke findes i reolen, så må man på biblioteket, hvilket svarer til harddisken i denne analogi. Det er en langsommelig affære, og det gælder om at minimere antallet af gange, man skal på biblioteket altså skal hente data fra harddisken. Det kan gøres ved at tilføje mere ram.
Den høje aktivitet på harddisken kan dog også skyldes, at computeren har svært ved at finde plads til de data, der arbejdes med.
Her bør man kontrollere, hvor meget ledig plads, der er tilbage på harddisken. Det gøres ved at højreklikke på drevet i Stifinder og vælge Egenskaber. Hvis der kun er få gigabyte ledig plads, bør man overveje at købe en harddisk mere eller skifte den eksisterende ud med en større.
Rart med ram
Behovet for mere ram viser sig især, hvis man har behov for at have flere programmer åbne samtidig, eller man arbejder med store filer. Ved at taste Ctr+Alt+Delete kommer man ind i Windows jobliste, hvor man under fanebladet Ydeevne kan se forbruget af ressourcer, herunder mængden af ram i forhold til behovet. Hvis mængden af tilgængelig fysisk hukommelse er helt i bund, skal der mere ram i maskinen.
Er der mindre end 512 megabyte ram i en Windows maskine, som skal bruges til andet end blot websurfing og tekstbehandling, så er der sjældent noget at rafle om: Der skal mere systemhukommelse til. Det gælder ikke mindst, hvis man sysler med redigering af store billeder eller video, eller hvis man bruger pc’en som lydstudie. Så løber man hurtigt tør for hukommelse.
Opgradering af ram er meget ofte den billigste måde at få mere fut på pc’en, og det er endda nemt. Man skal bare fylde et ram modul eller to mere i maskinen.
Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på. For det første skal man være sikker på, at det er den rigtige type ram, man køber. Langt de fleste nye pc’er bruger ram af typen PC3200/DDR400, men det er jo ikke sikkert, at det også gælder for den gode, gamle computer.
For det andet er det muligt, at bundkortet understøtter dual channel DDR eller DDR2 RAM. I så fald skal ram moduler sættes i parvis for at opnå den bedste ydelse, så her bør man altså købe to ens ram moduler, når man skal opgradere.
Fart på harddisken
Når der er ventetid ved pc’en, er det ofte harddisken, der er synderen. Det tager relativt lang tid at overføre data fra harddisken til systemhukommelsen, men det skal jo gøres, og det er især en pine i forbindelse med opstart af pc’en og ved åbning af tunge programmer og meget store filer.
Udviklingen inden for harddiske går stærkt, og hvis den eksisterende harddisk er et par år gammel, får man sandsynligvis en mærkbar forbedring af ydelsen ved at skifte til en ny. Udover hastigheden skal man selvfølgelig også sørge for at købe en harddisk, der har plads nok til at opfylde nuværende og fremtidige behov.
Hastigheden på harddiskene afhænger først og fremmest af, hvor hurtigt harddisk pladerne roterer, og hvor tæt data ligger på disse plader, men mængden af cache hukommelse i harddisken spiller også en rolle. Hvis man køber en harddisk med 7.200 omdrejninger i minuttet (RPM) og otte megabyte cache, er man normalt godt kørende.
To harddiske i RAID
Nyere bundkort understøtter Serial ATA for tilslutning af harddiske, og hvis bundkortet tillader det, bør man investere i en Serial ATA harddisk. Hvis bundkortet i pc’en er mere end halvandet år gammel, understøtter det kun parallel ATA og ikke den nye Serial ATA standard, men det alene er ikke grund til at udskifte. Der er ikke den helt store forskel på ydelsen fra harddiske med Serial ATA og med ATA/100 eller ATA/133.
Til gengæld kan man sætte fart på harddisk ydelsen, hvis man dobler op og bruger to harddiske samtidig. Når harddiskene sættes i RAID 0, deles de to harddiske så at sige om opgaverne, og så går det stærkere.
Mange bundkort understøtter RAID 0, og hvis det ikke er tilfældet, kan man købe en RAID controller til PCI for et par hundrede kroner. Man skal helst bruge to ens harddiske til RAID 0, for ellers konfigureres systemet efter den laveste fællesnævner.
Med et image program som Norton Ghost fra Symantec kan man skabe en nøjagtig kopi af indholdet på den eksisterende harddisk, og så er man hurtigt kørende igen efter opgraderingen, for man slipper for at skulle geninstallere styresystem og applikationer.
Den store operation
Det er således rimelig smertefrit at opgradere ram og harddisk, men er man stadig utilfreds med ydelsen, må der skrappere midler i brug, nemlig opgradering til en hurtigere processor. Her er det Intels Pentium 4 eller AMD’s Athlon 64, man skal gå efter.
Man skal dog være meget heldig, hvis man har et system, hvor det er nok blot at sætte en ny og hurtigere processor i bundkortet. Så nemt er det sjældent, for inden for processor teknologi løber udviklingen så hurtigt, at man ved køb af ny processor også må investere i et nyt bundkort og måske også ny systemhukommelse.
For eksempel findes Intels Pentium 4 i tre forskellige udgaver, nemlig med 423 ben, med 478 ben og med 775 kontaktpunkter, og hver af disse udgaver kan fås med forskellige clockfrekvenser og busfrekvenser. Selv om man har et bundkort til Pentium 4, er det ikke givet, at man kan opgradere ved blot at udskifte processoren – det samme gælder i øvrigt AMD’s processorer.
Man skal altså udskifte processor og bundkort samtidig, og det er meget muligt, at der også skal ny ram til. Til gengæld giver et nyt bundkort ofte en række sidegevinster, for eksempel mange USB 2.0 porte, understøttelse af Serial ATA, bedre integreret lyd med digital udgang og eventuelt også FireWire.
Når bundkortet udskiftes, vil pc’en sandsynligvis ikke umiddelbart starte op med den gamle harddisk. Et image program hjælper ikke her, for bundkortet kræver nye drivere, så man bliver nødt til at installere styresystem og alle applikationer og data forfra.
Før opgradering er det derfor helt essentielt at tage backup. Vi henviser desuden til artiklen “Gem dine indstillinger” i PC World nr. 4/2004.
Ny installation af al software er besværlig og tager tid, men når det er overstået, kan man glæde sig over et system, der er fit for fight, og som ikke længere slæber rundt på de dårligdomme, pc’en kan have tilegnet sig gennem tiden
