Af Malene Grouleff, IDG Online
Flere danske netauktioner har henvendt sig til Justitsministeriet for at spørge om, hvilke paragraffer der gælder for den form for virksomhed på nettet. Men Justistsministeriet kommer til kort. Loven er fra 1935 og tager derfor ikke højde for netauktioner, oplyser ministeriet. Derfor befinder netauktioner sig reelt i en virkelighed uden regulering.
Ingen af de danske netauktioner har for eksempel en leder beskikket af Justistministeriet, selvom Auktionslederloven siger, at det er strafbart at afholde auktion uden beskikket auktionsleder.
Lovens paragraf 14 siger også klart og tydeligt, at auktionslederen ikke må byde selv, som det er sker på QXL.dk, hvor auktionarius åbent vedkender sig at deltage i auktionerne.
I Justitsministeriet overvejer man for øjeblikket, om der er behov for at se nærmere på området.
Og det er der, hvis det står til forbrugernes organisation, Forbrugerrådet.
- Man kunne godt have mistanke om sammenblanding af interesser, hvis en auktionarius på netauktion går ind og byder selv. Hvis der hersker tvivl, forudser jeg potentielt, at der kunne opstå konflikter. Det burde også være i netauktionernes interesse, at man har klare regler. Det lyder som om, det kunne være påtrængende at få, siger Villy Dyhr, afdelingschef i Forbrugerrådet.
Regler for netauktioner skal ikke være tunge og besværlige, fordi det er så dynamisk et område, mener Villy Dyhr. Derfor foreslår han, at udbyderne og forbrugerorganisationerne går sammen og formulerer nogle fælles spilleregler for netauktioner.
