1 mia: Heimburgers Ahead solgt

Det største dansk-ejede web-bureau kommer nu også på udenlandske hænder. Ahead, der har 220 ansatte, er solgt til det franske konsulenthus Valtech, der betaler med nyudstedte aktier. Michael Mathiesens 2M Invest er blandt vinderne.

Af Dorte Toft

Opdateret: Det største dansk-ejede web-bureau Ahead, der er stiftet af Jens Heimburger og som har Michael Mathiesens 2M Invest blandt investorerne, er solgt til konsulenthuset Valtech med hovedsæde i Paris.

Valtech er noteret på den franske børs, Nouveau Marché. Firmaet betaler omkring 1 milliard kroner i nyudstedte aktier for Ahead, der var en del af Jens Heimburgers koncern.

Heimburger, der har bebudet sin afgang fra Folketinget, får titlen Vice President hos Valtech med opgaver inden for forretningsudvikling. Han bliver også medlem af firmaets bestyrelse. Ahead?s administrerende direktør, Steen Tromholt, bliver Vice President med ansvar for marketing i Europa.

Salget ser ud til at være en god, hurtig forretning for investoren Michael Mathiesen. Hans firma 2M Invest har siden slutningen af oktober 1999 skudt i alt 18,5 millioner kroner ind i firmaet. Den investering afregnes i forbindelse med salget af Ahead til 140 millioner kroner - konservativt estimeret, siger Kim Bach, Vice President hos 2M Invest. Dagens aktuelle Valtech-kurs gør beløbet noget højere, oplyser han.

En stor del af Valtech-aktierne vil formentlig være bundet i en vis periode.

Valtech har i dag godt 500 medarbejdere fordelt på kontorer i Europa og USA. Ahead har været involveret i en række af de store danske web-satsninger såsom Gubi.com, Toycity og Haburi.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere


People Tech 2024: Sådan gør du din gode arbejdsplads endnu bedre

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

11. december 2024 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere