Artikel top billede

Er Microsofts smartphone-comeback dødsdømt?

Microsoft gør et ihærdigt forsøg på at komme tilbage på smartphone-markedet med det nye Windows Phone 7-styresystem. Er det overhovedet realistisk?

Microsofts tro på egne evner har været stor lige siden, selskabet lancerede sit fuldstændig redesignede smartphone-operativsystem, Windows Phone 7, i februar.

Foruden de smarte musik- video- og spil-features, der nok retter sig mest mod forbruger-markedet, slår Microsoft også på, at tæt integration med Microsoft-produkter som Office og SharePoint er blandt platformens styrker.

"Vi indså, at det virkelig var tid til forandring, og vi har ændret Windows smartphone-platformen markant over de sidste 18 måneder," sagde Terry Myerson, corporate vice president for Windows Phone Engineering, for nylig.

Forvirrende udbud

Men selvom Windows Phone 7 indeholder visse features, der retter sig mod erhvervslivet, har Microsoft samtidig valgt at fastholde Windows Phone 6.5, samtidig med at også ældre versioner som Windows Mobile 5 og 6 får lov til at overleve nogle år endnu.

Endelig har Microsoft også lanceret Kin-telefonerne.

"Forvirret? Det er jeg også, og endnu vigtigere er det, at det er virksomheds-kunderne også, da ingen af disse platforme løser alle de problemer, de har i dag," skriver Gartner-analytiker Nick Jones i et blogindlæg.

"WP7 er ikke bagudkompatibelt med eksisterende applikationer, og hvem har nogensinde hørt om en virksomhed, der udvikler business-apps i Silverlight? Jeg kan bare ikke se det for mig," lyder et eksempel fra Nick Jones med henvisning til, at Silverlight er den teknologi, der skal anvendes, når man vil udvikle applikationer til den nye platform.

"Og mens vi er ved emnet app-udvikling, så ser det ud til, at WP7 vil være teknisk set vil være under flere restriktioner end WM6.x og mere Apple-lignende, når det eksempelvis kommer til baggrunds-processering, hvilket ikke er godt nyt for de virksomheds-udviklere, der ønsker fleksibilitet og sofistikerede arkitekturer."

Sidste skud i bøssen for Microsoft

De problemer, Nick Jones taler om, er netop en del af årsagen til, at Microsoft har valgt også at forsætte med Windows Mobile 6.5, men det er ikke nok, mener Nick Jones.

"…I en forbrugerminded verden, hvor brugerne har magten ved valg af enhed, vil ingen have WM6.x, der ser gammelt og umoderne ud."

"Og fraværet af applikations-kompabilitet (i WP7, red.) betyder, at virksomhederne tænker, at hvis de alligevel skal re-programmere applikationer, så er det måske tid til et radikalt blik på deres mobil platform-strategi," skriver Nick Jones.

Da Gartner offentliggjorde tal for smartphone-markedets udvikling i hele 2009, fremgik det, at Windows Mobile måtte sig henvist til fjerdepladsen efter et fald fra 11,8 procent til 8,7 procent.

Vinderen i 2009 blev i stedet Apples iPhone OS, der sneg ind på tredjepladen ved at øge markedsandelen på 8,2 procent til 14,4 procent. Også Android og Research In Motion (Blackberry) på andenpladsen oplevede vækst, mens Symbians markedsandel faldt fra 52,4 procent til 46,9 procent.

Ingen vækkelse

I forbindelse med præsentationen af Windows Phone 7 på Mobile World Congress i Barcelona tidligere på året udtalte IDC's teleanalytiker Brian Troelsen, at det bliver op ad bakke for Microsoft, når selskabet skal forsøge at vinde det tabte tilbage i kampen mod populære produkter som iPhone og Android-telefonerne.

"Man kan sige, at det her er sidste skud i bøssen, og jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at Microsoft vil det her. Det bliver de simpelthen nødt til, for der næsten tre gange så mange mobiltelefoner, som der er pc'er i verden - og de kommer til at ligne computere mere og mere."

"Men jeg ser ikke nogen vækkelse omkring Microsoft, eller at de vil sparke benene væk under konkurrenterne," sagde Brian Troelsen dengang til Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer