Artikel top billede

Google: Serviceaftale gælder ikke for App Engine

Google fortæller, at brugerne af App Engine ikke skal regne med SLA'en, som kun findes på skitseniveau og ikke gælder for eksisterende tjenester.

Computerworld News Service: Google oplyser, at virksomheden igen vil begynde at forlange penge for App Engine, når dens performance er tilbage på et niveau, som man kan være stolt af.

Det står dog ikke helt klart, hvad det betyder, og brugerne af App Engine har ingen service-level aftale (SLA) at falde tilbage på.

For øjeblikket behøver virksomheder ikke betale for deres brug af Googles App Engine.

På den måde kompenserer Google kunderne for de performance-problemer, der har været med cloud-tjenesten.

Googles service infrastructure for applications (IAAS), der svarer til Amazon Web Services (AWS), har ingen SLA. På forsiden af Google App Engine for Business' hjemmeside roser virksomheden sin egen cloud service til virksomhedsbrug.

Internetgiganten lover høj pålidelighed til en lavere pris og pointerer, at det er mere end bare tomme løfter: "Vi tager konsekvensen af vores egne udsagn med en 99,9 Service Level Agreement."

Med den præcise ordlyd linker hjemmesiden til Googles SLA, men her kan man læse, at der er tale om et foreløbigt dokument, som ikke gælder for App Engine: "Bemærk venligst, at dette er et foreløbigt forslag til vilkårene i SLA. De foreslåede vilkår gælder ikke for nogen eksisterende produkter eller tjenester fra Google."

Cloud-udbyderen forbeholder sig desuden retten til at ændre i disse - foreløbige og ikke-gældende - vilkår på ethvert tidspunkt. Google har endnu ikke svaret på henvendelser i forbindelse med sagen.

Konsulent Peter Geers fra Metri Group, en foregangsvirksomhed med speciale i sourcing og governance, er ikke overrasket over den 'manglende' SLA. Han har fortalt Webwereld, at cloud-markedet stadig i høj grad er under udvikling og at det også gælder de tilhørende SLA'er.

Mange af de ændringer, der sker i sidste del af udviklingen, er til glæde for brugerne, fordi de opstår på baggrund af krav fra kunderne eller som reaktion på forskellige hændelser. "Det er defensive tiltag. Prøv at se på byen Los Angeles som kunde. Google tilføjede penalty clauses for deres skyld alene."

Dækket af lovgivning

Peter Geers forklarer, at det relative fravær af SLA'er for services som App Engine skal forklares ud fra omkostningerne. "Sammenlignet med almindelige hosting-virksomheder, så ser vi nogle helt ekstreme prisforskelle," siger han.

På den ene side, så vil kunderne gerne have adgang til hele verden for små penge, og uden indledende omkostninger, forklarer han. Tjenester fra Google og også Amazon Web Services gør netop det. "Det er meget attraktivt for små virksomheder," tilføjer han.

På den anden, forklarer han, så er cloud-udbyderne på udgik efter markedsandele. Ting som garantier til de krævende kunder er på retur. Men det er stadig muligt for de større kunder at opnå bedre vilkår.

"Jo mindre man er, jo dårligere er mulighederne for at få de større leverandører til at gøre indrømmelser," siger han. Hans råd er, at man ikke lægger alle sine æg i den samme kurv.

Peters Geers har dog også nogle trøstende ord: Vilkårene i en SLA kan, lige meget hvor vagt de er formulerede, aldrig stå over lovgivningen.

En tjenesteudbyder vil altid have et vist ansvar over for kunderne. Om det så virkelig er en hjælp, når tingene går galt, er der ingen garantier for.

"Kompensationen bliver som regel bestemt i forhold til, hvor mange penge man har betalt til udbyderen. Som regel er der tale om småpenge, som Google så betaler tilbage til kunden," forklarer han.

Udover Googles egen påstand om en oppetid på 99,9 procent for App Engine for Business, der altså ikke bliver bakket op af nogen SLA, så roser virksomheden også sin egen support.

"Når man støder ind i et tilsyneladende uløseligt problem, så kan man stadig sove roligt i forvisningen om, at man altid kan få fat på nogen, der kan hjælpe en," står der på hjemmesiden for Google App Engine.

Med de ord linkes der til Googles support-side, som nævner tre support-niveauer komplet med priser og responstid for forskellige hændelser. Nederst på siden finder man dog endnu en vidtrækkende disclaimer.

Google forbeholder sig retten til at ændre i vilkårene på et hvilket som helst tidspunkt uden at informere brugerne om forandringerne.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere