Artikel top billede

Dansk mobil-antenne-revolution lige om hjørnet?

Højteknologifonden har pumpet over 500 millioner kroner i dansk teknologi-udvikling. En af vinderne er et dansk antenneprojekt, der kan ændre mobilverdenen.

Med en historisk bevilling på samlet 550 millioner kroner fra 60 virksomheder, 31 forskningsinstitutter og Højteknologifonden er 19 danske forskningsprojekter blevet tildelt midler til at sætte Danmark på det teknologiske verdenskort.

Blandt de udvalgte projekter er det fireårige projekt Smart Antenna Front End (SAFE), der får 48 millioner kroner til at udvikle mindre, billigere og mere energieffektive mobilantenner.

Højteknologifonden bevilliger 25 millioner kroner til projektet, mens de resterende midler kommer fra teknologivirksomhederne og Aalborg Universitet.

Bygger videre på nordjyske erfaringer

Bag projektet står Institut for Elektroniske Systemer (Aalborg Universitet), de to teknologivirksomheder Infineon Technologies og Molex med afdelinger i Nordjylland samt det amerikanske selskab WiSpry, der på grund af antenne-projekter opretter en afdeling i Aalborg.

SAFE-projektets formål er at udvikle en teknologiplatform til næste generations antenne- og RF-løsninger. Det er så meningen, at platformen skal føre til markante reduktioner i størrelse, pris og strømforbrug.

På den måde søger Aalborg-forskerne og de deltagende internationale selskaber med afdelinger i Danmark at øge deres kompetencer og ikke mindst konkurrenceevne på det globale marked.

Projektets omfang og den økonomiske saltvandsindsprøjtning får professor og antennespecialist Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer til at slå ud med armene og fremvise ambitionerne med projektet.

"Det her kommer til at få kæmpe betydning. Ikke bare for mobilkommunikation, men for al trådløs kommunikation. Samtidig bygger vi videre på den unikke ekspertise inden for antenneteknologi, som er opbygget i Nordjylland gennem mange års samarbejde mellem virksomheder og universitetet. Jeg tror på, at det vil føre en masse med sig," udtaler Gert Frølund i en pressemeddelelse.

Gartneri-it - en eksportsucces?

Udover SAFE-projektet har Højteknologifonden blandt andre også valgt at støtte det treårige "itGrows"-projekt, der med en gruppe af virksomheder, institutter og universiteter skal gøde jorden for dansk eksport af avancerede it-løsninger til gartneri-branchen.

Gartner-projektets formål er at binde alle nyere gartnerteknologier sammen i ét system, hvor ernergistyring bliver et af de centrale elementer, der forventes at kunne spare gartnerier for mere end 30 procent af energiforbruget.

Tovholderen på projektet bliver AgroTech, der forventer, at danskudviklede løsninger kan blive en ny dansk eksportniche og -succes.

Af andre it-relaterede projekter kan nævnes Playware, der er et samarbejde med Lego-koncernen, DTU og Advance med det formål at bygge lego-klodser med kunstig intelligens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere