Artikel top billede

Så meget bruger politiet gamle overvågnings-data

Politiet har næsten aldrig brug for at kigge i gamle overvågnings-filer. Alligevel vil politiet have lov.

Det er sjældent, at de europæiske politistyrker har brug for loggede data af ældre dato.

Det viser en fælles europæisk evaluering af EU's datalagringsdirektiv. Det direktiv som de danske overvågningsregler i logningsbekendtgørelsen tager udgangspunkt i.

Evalueringen skulle ikke have været offentliggjort, men en norsk blogger har nu lækket dokumentet på internettet.

Ifølge datalagringsdirektivet skal teleskaberne gemme data om kundernes telefon- og internetadfærd i et år, så politiet kan få adgang til oplysningerne.

Friske data er bedst

Men ifølge EU-evalueringen er 70 procent af de data, som politiet indhenter fra teleselskaberne, yngre end tre måneder.

Og 87 procent af de indhentede data er mindre end seks måneder gamle.

Det er tal, der stemmer overens med de erfaringer, som den danske telebranche har fra det danske politis data-indhentninger, oplyser Jens Ottosen-Støtt, der er næstformand i de danske teleselskabers brancheorganisation.

"Det er alt overvejende indenfor et år, der bliver efterspurgt data. Det er jo undtagelsen, at det kan være interessant at gå tilbage og se, hvem der har talt med hvem for halvandet år siden," siger han.

Han oplyser dog, at der er eksempler på, at politiet har efterspurgt data, der er mere end to år gamle.

I de tilfælde har der dog ikke været tale om data, der er blevet logget i forbindelse med logningsbekendtgørelsen, men såkaldte bogholderi-data, som teleselskaberne ifølge regnskabsloven i forvejen er forpligtede til at gemme i fem år.

Politi vil have gamle data

Men selvom EU-undersøgelsen konkluderer, at loggede data med tiden bliver mindre interessante for politiet, så giver det danske politi udtryk for, at det kan blive nødvendigt at udvide logningsbekendtgørelsens rammer, så det også bliver muligt at indhente data, der er ældre end et år.

Det fremgår af et få måneder gammelt lovforslag, der skulle forhindre en revision af logningsbekendtgørelsen.

I lovforslaget, der blev forkastet i 11. time, citeres Rigspolitiet for, at der kan "vise sig at være behov for en længere opbevaringsperiode end et år, ligesom der kan opstå behov for at registrere og opbevare flere typer af data."

EU-evalueringen bør give politikerne grund til at overveje sådanne forespørgsler fra politiet en ekstra gang, mener Peter Lauritsen, der er leder af Forum for Overvågningsstudier og lektor ved Informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet.

"Det er jo interessant, hvis der ligger en evaluering, der viser at jo nyere data jo bedre, mens det danske politi beder om ældre data," siger Peter Lauritsen.

Kræver uafhængige undersøgelser

Peter Lauritsen mener, at der bør indhøstes langt mere viden om, hvilken værdi de loggede data har for politiets arbejde, før politikerne tager stilling til om politiets beføjelser skal udvides.

I lovforslaget oplyser Rigspolitiet dog, at de logge data er et værdifuldt efterforskningsværktøj, der blandt andet har været anvendt i flere sager om hacking og internet-relaterede sex-overgreb mod børn.

Ingen uafhængige undersøgelser

Men ifølge Peter Lauritsen, er det problematisk, at den viden, der i dag findes om effekten af logningsbekendtgørelsen kun kommer fra politiet.

"I Danmark har vi stort set ikke set nogen uafhængig forskning om logningsbekendtgørelsen. Vi mangler en ekstern evaluering, der kan fortælle os, hvem det er politiet fanger, hvilken rolle de indsamlede data spiller i efterforskningen og om politiet eventuelt ville kunne klare sig helt uden de loggede data. "

"Det er spørgsmål, som vi bør have svar på, når vi har sat et så stort og dyrt apparat i værk, der tilmed går ind og berører nogle principielle spørgsmål om, hvor meget staten ved om borgerne," siger Peter Lauritsen.

Kravet om at kigge logningsbekendtgørelsen efter i sømmene er også tidligere blevet fremsat af den borgerlige liberale tænketank Cepos og den tidligere socialdemokratiske justitsminister, juraprofessor Ole Espersen.

Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft den 15. september 2007, men begyndte allerede at tage i form, da der i tiden efter 11. september 2001 kom øget fokus på terrortruslen.

Ifølge logningbekendtgørelsen skal udbydere af internet og telefoni registrere og opbevare data om kundernes adfærd. Det indbefatter ikke bare de store internetudbydere, men også cafeer, hoteller og andre, der har økonomisk interesse i at tilbyde internet og andre tele-ydelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis