Artikel top billede

Disse it-serviceleverandører er ramt af krisen

Markedet for it-service er hårdt ramt af finanskrisen. Se her, hvilke leverandører, der er særligt hårdt ramt.

Computerworld News Service: Den globale omsætning på it-services er faldet med 5,5 procent i 2009 i forhold til 2008, lyder det fra analysehuset Gartner.

Den samlede omsætning udgjorde i 2009 knap 4,5 billioner kroner.

"2009 var et år uden fortilfælde for it-service-leverandørerne," siger Kathryn Hale, analysechef i Gartner.

Hun peger på, at service-leverandørerne i stor udstrækning skiftede forretningsfokus i 2009 fra at have været bygget på aggressivt salg og taktisk håndtering af omsætningen til nye strategier, der alene har haft til formål at holde omsætningen stabil og tøjle omkostningerne.

"Udviklingen er gået i retning mod at holde loft over omkostningerne og håndtere rentabiliteten," siger hun.

Alle de fem største går tilbage

Alle de fem største leverandører af it-services oplevede i 2009 nedgang i omsætningen.

HP og Accenture oplevede den største nedgang med henholdsvis 10,4 procent og 11,8 procent.

De 20 største leverandører gik som helhed en smule frem i forhold til deres mindre konkurrenter, hvor disse 20 største i 2009 udgjorde 37,5 procent af markedet i forhold til 37,3 procent i 2008.

De indiske leverandører voksede i 2009 med kun 3,6 procent, hvilket betegner en relativ nedgang fra en vækst på 15,4 procent i 2008.

De indiske leverandører blev ramt tidligt under finanskrisen.

Det var også forventeligt, da disse leverandører i særlig høj grad sælger til den finansielle sektor og typisk er markedsførende inden for offshore applikationsudviklings-services, hvilket er relativt let at udskyde i hårde tider.

"De seks største indiske leverandørers samlede andel af det globale marked for it-services steg i 2009 en smule til 2,7 procent sammenlignet med deres andel på 2,5 procent i 2008. Disse leverandører offentliggjorde en stærkere samlet vækst i det amerikanske marked (6,5 procent vækst) end i det vesteuropæiske marked (2,7 procent negativ vækst)," siger Arup Roy, der er senioranalytiker hos Gartner.

"2010 vil blive et år med fokuserede omjusteringer for it-service-leverandørerne," vurderer Hale.

"Den disciplin, der blev udvist i 2009 efterlader branchen profitabel og relativt smidig. Men investorerne vil forvente at se vækst i omsætningen, og det vil blive en større udfordring at tøjle disse forventninger samtidig med at vedligeholde marginerne, end det var at opnå de til sammenligning utvetydige mål i 2009, hvor forventningerne var moderate," tilføjer hun.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere