Apoteker-foreningens engang så mondæne - og nu forkullede og brandhærgede - hovedkvarter i Dehns Palæ i Bredgade i København ligger blot et stenkast fra videnskabs-minister Charlotte Sahl-Madsens (K) kontor i Videnskabsministeriets bygninger i København.
Der slikker stadig flammer ud af de huller, hvor bygningens vinduer engang sad, og opstillede kraner løfter brand- og vandhærget inventar ud af bygningen.
Den gamle bygning bliver aldrig, hvad den var engang.
Gamle tiders forfald er imidlertid ikke noget, der bekymrer Danmarks udviklingsorienterede videnskabsminister, der har haft flere topposter på øverste etage i dansk erhvervslivs afdeling for innovation, fremskridt og udvikling, da Computerworld møder hende på ministerkontoret i Bredgade i det indre København en råkold forårsaften i begyndelsen af maj.
Kaffekopperne og flaskerne med danskvand er netop blevet udskiftet på bordet, og hendes kontor er køligt på grund af de åbne vinduer. Der er netop blevet luftet ud efter det seneste møde, hvor Charlotte Sahl-Madsen har lagt rum og ørenlyd til IBM's danske topchef, Lars Mikkelgaard-Jensen med jakkesæt-klædt følge, som Computerworld møder i døren.
Det er henved 12 timer siden, hun mødte på arbejde, og det er med andre ord en ganske typisk arbejdsdag for videnskabsministeren, der fortsat har travlt med at sætte sig ind i sit ressort, fordybe sig i de overordnede muligheder, suge viden og ideer ud af de mange interessenter og i det hele taget blive klædt ordentligt på til at kunne trække Danmark det næste stykke ud af den digitale landevej.
Otte uger efter hun tog telefonen og lettere overrasket kunne høre den konservative partiformand, Lene Espersen, tilbyde hende posten som Venstre-manden Helge Sanders afløser som videnskabsminister, er hun ved at have arbejdet sig ned i kødet på sit ressort.
Nu er hun klar til at 'dele nogle refleksioner' med Computerworld, som hun formulerer det, om sine ideer, målsætninger og sin dagsorden på it-området netop nu.
Brug teknologierne
"Det har været nogle meget interessant uger. It- og teleområdet er jo et område, der har utrolig stor effekt for rigtigt mange mennesker, for der er jo ikke en eneste borger i Danmark, der ikke er i interaktion med disse områder," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Alligevel udnytter danskerne ikke de digitale muligheder godt nok, mener hun. Og det skal der gøres noget ved. Charlotte Sahl-Madsen blæser til kamp for, at vi for alvor skruer op for det potentiale, der efter hendes mening fortsat er i it-teknologierne.
"Den største udfordring for Danmark som it-land netop nu er, at vi kommer i gang med at bruge alle de muligheder, der er. Teknologierne er der. Nu gælder det om, at vi over en bred kam kommer til at bringe dem i anvendelse," siger hun.
Mere knald på
Der skal med andre ord mere knald på digitaliseringen af det danske samfund. Digitaliseringen skal danne grundlag for effektiviseringer, besparelser og en bedre fungerende offentlig sektor samt vækst og øget velfærd - helt i tråd med de anbefalinger, som Højhastighedskomiteen kom med i januar.
"Vi kan som samfund få meget stor glæde af at få implementeret mange flere digitale løsninger. Den store overskrift for mig som minister er at øge digitaliseringen af Danmark," fastslår Charlotte Sahl-Madsen.
Under denne overskrift er der en masse 'små kapitler', som hun siger, som skal passes ind i hinanden for at udgøre den store it-roman, som vi ifølge hende skal "skrive i fællesskab," så hele Danmark bliver løftet.
"Vi har ambitioner om at have et videndelende og meget digitaliseret samfund, der består af it-kyndige borgere og et erhvervsliv, som kan udnytte de muligheder, der ligger i it- og teleområdet. Teknologien er der. Vi er bare ikke gode nok til at udnytte den endnu," siger hun.
At fremme digitaliseringen kræver, at der bliver skruet på en række håndtag, der alle skal justeres optimalt for at opnå den fulde effekt.
"Vi skal kigge på både borgervinklen og erhvervsvinklen, hvis vi vil skabe vækst i Danmark. Vi skal både have skaffet flere arbejdspladser og bedre adgang til viden. Vi skal være et samfund af borgere, der er vidennysgerrige og som kan bruge de digitale muligheder til at tilegne sig viden," siger hun.
Ambitionen ligger i tråd med den vision, som hendes forgænger, Helge Sander, fremlagde i 2006. Han ville dengang - i erkendelsen af, at digitalisering allerede i 2006 var ved at blive en forudsætning for at fungere som borger og virksomhed - presse digitaliseringen frem i alle samfundssammenhænge.
Hans skæringspunkt var dengang 2012, hvor målet var et fuldt digitaliseret Danmark, hvor alle danskere, virksomheder og offentlige myndigheder skulle kunne kommunikere og gennemføre transaktioner digitalt med hinanden.
Og den plan holder stadig, mener Helge Sanders afløser. Den største opgave er fortsat at fremme digitaliseringen, at få effektiviseret systemerne og processerne, at gøre danskerne it-kompetente nok til at udnytte de muligheder, der blivet stillet dem til rådighed.
Klar gevinst
Charlotte Sahl-Madsens overordnede plan om at øge digitaliseringen af Danmark bygger således på en række indbyrdes afhængige faktorer.
I bund og grund handler det om, at de rigtige tilbud skal være der, borgerne skal kunne tage imod dem og kunne få adgang til dem og de bagvedliggende systemer skal kunne understøtte det hele.
"Vi skal have matchet udbud og efterspørgsel. Vi skal have sikret, at borgerne er i stand til at udnytte de muligheder, der bliver stillet til rådighed for dem. Og vi skal sørge for, at mulighederne bliver gjort tilgængelige," siger Charlotte Sahl-Madsen.
For samfundet er gevinsten klar: Personlig betjening er nok den dyreste form for sagsbehandling, der er. Det betyder, at omkostningerne ved en lang række af det offentliges standardopgaver kan reduceres betragteligt, hvis procedurerne kan digitaliseres.
For borgerne gælder det, at der ifølge Charlotte Sahl-Madsen er store fordele i at kunne holde mange af de offentlige instanser åbent altid, så enhver borger kan få ekspederet sager med det offentlige når som helst via sin computer.
"Det øger i den grad den service, som vi yder over for borgerne, hvis vi kan gøre al borgerservice tilgængelig i døgndrift. Samtidig har det også en samfundsmæssig gevinst, så effekten er faktisk dobbelt: Vi får bedre borgerservice, og vi kan spare penge. Det er rigtig interessant," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Borgerne skal med
Skal planen lykkes, er der én ting, der er hele grundlaget, nemlig it-infrastrukturen.
Danmark har i en årrække været blandt verdens bedste, når det gælder udbredelse af internettet. Men det må ikke blive en sovepude i en verden, hvor den teknologiske udvikling buldrer afsted med aldeles uforudsigelig hast.
"Lige nu er vi der, hvor 99 procent af os har adgang til internettet. Nu skal vi til at kigge på de kapaciteter, som vi sender ud på nettet, og her sidder vi i regeringen netop nu og er ved at færdiggøre vores bredbåndsstrategi," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Bredbåndsstrategien er væsentlig for ideen om at fremme digitaliseringen i Danmark. En grundforudsætning for at anvende internettet til kontakt med det offentlige er nemlig, at der er båndbredde nok, så danskernes trang til at tage nettet til sig ikke strander på hakkende bredbåndsforbindelser og lange svartider - heller ikke, hvis man ikke bor i en af de store byer.
Planen bliver ‘ambitiøs,' lover ministeren. Hvor ambitiøs ønsker hun endnu ikke at løfte sløret for.
Højhastighedskomiteen - hvis rapport Charlotte Sahl-Madsen har læst flere gange - har imidlertid anbefalet et konkret mål om, at 80 procent af danskerne skal have adgang til 50 megabit bredbånd i 2013, mens resten bør være sikret mindst 10 megabit.
Det er dog en ting, der har skabt debat i Folketinget, hvor en række partier mere hælder til en enslydende målsætning for alle danskerne, så borgere i udkantsegnene ikke bliver ladt tilbage, mens resten af Danmark tordner afsted.
Selv vil Charlotte Sahl-Madsen kun sige, at udbredelsen skal være markedsdrevet og teknologineutral. Overordnet er spørgsmålet om udbredelse måske også blot en detalje i det store billede, hvor hovedmotivet er, at regeringen vil have øget bredbåndshastighederne til danskerne. Kort og godt.
Øget båndbredde nødvendig
"De sidste kapitler - om hastighed og udbredelse - mangler vi i regeringen endnu at skrive. Men jeg kan godt sige, at regeringen er ambitiøs, for det er målet, at danskerne skal kunne bruge de muligheder, der foreligger. Og det fordrer en vis kapacitet," siger ministeren.
Det skyldes, at øget båndbredde er nødvendig for at få adgang til undervisning, de bedste eksperter, den bedste telemedicin (som er digital kontakt med læge eller lignende, så den fysiske afstand mellem patient og behandler elimineres), kolleger, offentlige instanser, lærere, netværk og mange andre ting - uanset hvor man befinder sig i landet, lyder det fra videnskabsministeren.
"Og her har jeg en opgave i at fremme den vækst, der kan ligge i det," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Hun pointerer, at digitaliseringen i høj grad har regeringens bevågenhed.
"Jeg har en dialog med en række ministerkollegaer om dette her, og det er meget vidtfavnende. Kirkeministeriet, Integrationsministeriet, Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Klima- og Energiministeriet er alle interesserede i at få undersøgt, hvordan vi kan udnytte de digitale muligheder bedre," siger hun.
Videndeling skal frem
Den øgede båndbredde skal bruges til videndeling, og er der noget, der trækker en rød tråd gennem videnskabsministerens ambitioner om at høste gevinster ved øget digitalisering, er det netop dette: At høste værdien i at dele viden og dermed udnytte viden på nye måder, der kan være både lukrative, besparende og effektiviserende. Mellem borgere og det offentlige, mellem det offentlige og erhvervslivet og mellem de øvrige af samfundets aktører.
Det gælder ikke mindst i det offentlige, hvor man ligger inde med meget store mængder data, som danskerne efter Charlotte Sahl-Madsens mening kunne få stor gavn af at få adgang til på en systematiseret og effektiv måde.
Det samme gælder forsknings- og udviklingsmiljøerne
Charlotte Sahl-Madsen fremhæver Telestyrelsens prissammenlignings-udgivelse Teleguiden, der bygger på tal fra IT- og Telestyrelsen, som et eksempel på en effektiv udnyttelse af viden, som det offentlige ligger inde med.
"Det offentlige - blandt andet forsknings- og udviklingsprojekter, Kort- og Matrikelstyrelsen og IT- og Telestyrelsen - sidder inde med meget stor viden og en masse informationer, som vi gerne vil få ud at arbejde og få bragt i anvendelse. Der er masser af muligheder, og jeg vil gerne være med til, at det kommer til at ske," siger Charlotte Sahl-Madsen.
En begyndelse er uddannelsessystemet, der for Charlotte Sahl-Madsen ligger lige til højrebenet at tage fat på, da universiteterne og forskningsmiljøerne hører under netop videnskabsministerens ressort.
Hun forestiller sig en fremtid med en massiv grad af digitalisering på universiteterne - fra indsendelse af ansøgning over fjernundervisning via eksempelvis telepresence til grundig videndeling og udnyttelse af universiteternes internationale netværk via eksempelvis digitale fora baseret på cloud-tankegangen, videotransmitering og lignende.
Også undervisningspædagogikken skal tænkes ud fra et digitalt fundament, så undervisningsprincipperne tilrettes de digitale kanaler, mener hun.
"Der er meget stort potentiale på dette område, og vi skal ikke mindst kigge på, hvordan vi får den viden, som vi producerer på universiteterne, ud i virksomhederne, så den kan blive omdannet til arbejdspladser derude," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Ministeriet som laboratorium
Højhastighedskomiteens rapport anbefaler, at man kigger nærmere på mulighederne i cloud-computing. Og den anbefaling har Charlotte Sahl-Madsen taget til sig.
I samarbejde med IT Universitetet har Videnskabsministeriet nemlig allerede igangsat et slags cloud-laboratorium, hvor man nu er i gang med at undersøge barriererne for en effektiv udnyttelse af cloud computing i det offentlige.
Det handler ikke mindst om en række juridiske forhold om rettigheder og lignende, som laboratoriet arbejder på at finde løsninger på.
"Sådan vil man også fremover komme til at se Videnskabsministeriet som et slags laboratorium, der arbejder på at fremme implementeringen af it," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Hvordan ser it-Danmark ud om fem år, hvis det står til dig?
"Jeg ønsker, at it til den tid er en meget mere naturlig del af mange fleres hverdag. Alle, der har lyst, skal have mulighed for at arbejde mere med it. Og jeg håber, at vi er kommet meget længere med digitaliseringen af de offentlige services, så vi har både bedre borgerservice og reducerede omkostninger," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Samtidig håber hun, at danskernes ‘mindset' har rykket sig i retning af det nysgerrige.
"Jeg håber, at vi vil se en trang til at sætte sig ind i ny viden og en iver efter at prøve nye ting af i en langt højere grad, end vi ser i dag. Vi har som samfund stort behov for at fremme hele det der innovationsgen og lysten til at arbejde med de digitale muligheder. Alle, der har lyst, skal have muligheden," siger hun.
For Charlotte Sahl-Madsen står arbejdet først til at begynde for alvor. De første otte uger er gået med lange arbejdsdage, med at sætte sig ind i tingene, holde massevis af møder med talrige interessenter, parter og virksomheder og med at få overblik over mulighederne.
"Egentlig er jeg selv gennem sådan en innovationsfase, hvor jeg researcher og undersøger mulighederne, og når jeg så kobler det med de ambitioner, jeg kunne have, varer det ikke lang tid, inden du ser både en bredbåndsstrategi og en række yderligere tiltag på it- og teleområdet," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Læs mere:
Ministeren vil have styr på vores it-kompetencer
Seneste artikler om Charlotte Sahl-Madsen:
Videnskabsministeren afviser at pege på netteknologi
It-minister efter nedtur:
Derfor gør Danmark det godt
