Artikel top billede

(Foto: SAP)

Ex-SAP-topchef: Her er den næste store it-ting

Interview: SAP's tidligere topchef, Leo Apotheker, mener, at en bestemt it-teknologi kommer til at være grundlaget for fremtidens it.

Computerworld News Service: Den tidligere topchef for SAP, Léo Apotheker, er ikke meget for at tale om sin tidligere arbejdsplads, som han forlod pludselig i februar, da danske Jim Hagemann Snabe overtog ledelsen af selskabet. Det kan du læse mere om her.

Apotheker havde en nogert ujævn tur på topposten i SAP. Turen blev præget af nedadgående salgskurver - ikke mindst påvirket af finanskrisen - ligesom han forårsagede noget, der lignede et kunde-oprør, da han hævede licens-priserne. Det kan du læse mere om her.

Han er nu afløst af danske Jim Hagemann Snabe og amerikanske Bill McDermott, der deler topposten i selskabet mellem sig.

Samarbejdsnetværk er fremtiden

I et interview med Computerworld News Service vil Leo Apotheker imidlertid gerne tale om fremtiden - især ideen om samarbejds-netværk - 'agile business networks' - samt hans seneste karrieretræk, hvor han er indtrådt som bestyrelsesmedlem for GT Nexus, der leverer systemer til supply chain management.

"Den næste store ting bliver ikke så meget at optimere processerne i et selskab, som at optimere selskabets struktur, og det kan alene gøres på samarbejdsplatforme," siger Leo Apotheker.

GT Nexus står bag en cloud-baseret portal, hvor brugerne interagerer og deler informationer med kunder og partner i deres supply chain.

Op mod 40.000 medarbejdere fra 15.000 selskaber anvender netværket og hundredevis af selskaber har bundet deres backend-systemer op mod det, oplyser GT Nexus.

"Der er ikke noget, der er mere samarbejdende end supply chain. Da jeg kiggede mig omkring, poppede GT Nexus op på radarskærmen masser af gange, og jeg sagde straks ja, da selskabet spurgte, om jeg ville være med," siger Leo Apotheker.

Derfor er de klassiske it-systemer nødt til at ændre sig

Han mener, at GT Nexus er bundet op på en større trend.

"SAP - og faktisk alle de øvrige store software-selskaber - bygger på en softwaremodel efter klient-server modellen, som fokuserer på at optimere en virksomhed," siger han.

Han peger på, at internettet er blodet i globaliseringen og den globale handel.

"Og det betyder, at de klassiske it-systemer også er nødt til at ændre sig," siger han.

Som eksempel fremhæver han det nylige islandske vulkanudbrud, der brat bremsede stort set al flytrafik i Europa.

Alternative løsninger

Med bedre business-to-business samarbejdsværktøjer ville transportselskaberne have været i stand til bedre at kunne finde alternative transportmuligheder for de mange strandede rejsende, mener han.

Hans vision består ikke at en total reboot af de eksisterende software-koncepter til virksomheder, mener analytiker China Martens fra analysehuset 451 Group.

I stedet handler det mere om, at man skal kigge på de allerede eksisterende løsninger og tænke over, hvordan man tilføjer samarbejdsfunktioner, mener hun.

Det er fortsat usikkert, om Leo Apotheker vil forsøge at få sine ideer realiseret ved at påtage sig lederrollen i et it-selskab.

"SAP er ikke et særligt hierakisk selskab, og han passer godt ind sådan et sted. Man kommer ikke til at se ham i en opstarts-virksomhed," siger China Martens.

Hun påpeger samtidig, at Leo Apotheker kunne være interessant for amerikanske selskaber, der gerne vil ind i Europa.

Selv vil Leo Apotheker ikke sige, om han er i gang med at lede efter et nye topjob på CEO-niveau. Sker det, er det sandsynligt, at han ikke vil dele top-jobbet med nogen, men at han derimod vil have det hele for sig selv.

"Generelt virker modellem med en del CEO-post godt i overgangsfaser. Men når de er ovre, foretrækker selskaber normalt en struktur med én CEO. Men selvfølgelig er der også undtagelser," siger Leo Apotheker selv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere