Artikel top billede

Annonce-kronerne fra nettet fosser ud af Danmark

Annonce-kronerne på nettet forsvinder oftere og oftere ud af Danmark, og det kan blive et stort problem for de danske mediehuse, spår FDIM med baggrund i sin spritnye markedsstatistik.

Den samlede omsætning på netannoncering rundede i finanskriseåret 2009 det rekordstore beløb på tre milliarder kroner, hvilket er en stigning på knap fire procent sammenlignet med 2008.

Det viser Foreningen af Danske Interaktive Mediers (FDIM) markedsstatistik for 2009.

Det tunge læs er trukket af søgeord, som FDIM estimerer omsatte for 1,066 milliarder kroner i 2009. Det er en stigning på 35 procent i forhold til 2008, hvilket gør søgeord til det største område inden for internet-annoncering.

Google sender pengene ud af landet

FDIM's søgeordsbeløb på 1.066 millioner kroner er estimeret ud fra en lang række samtaler med web- og mediebureauer, fordi den altdominerende spiller på markedet, Google, med langt over 90 procent af markedet, ikke oplyser sin samlede søgeordsomsætning.

Google Denmarks omsætning er "kun" på 43,4 millioner kroner i 2008, og det betyder, at omkring en milliard kroner er røget ud af Danmark og i Googles internationale lommer.

Det beløb svarer til en tredjedel af hele online-annonceomsætningen i 2009, hvilket FDIM ser som et problem for de danske mediehuse.

"Når annoncekronerne forsvinder ud af landet, så har danske mediehuse en kæmpemæssig udfordring. For annoncekronerne betaler journalistlønningerne, og derfor må vi i de kommende medieforligsforhandlinger gøre det klart, hvilken type dansksproget og kritisk journalistik, vi ønsker fremover," forklarer FDIM-direktør Morten Helveg Petersen.

Bannerne bobler videre

Udover vækst i søgeordsannoncerne er bannerreklamerne også i vækst. Ifølge FDIM-statistikken omsætter kategorien "Bannere og Partnerskaber" for 1,005 milliarder kroner, hvilket er en vækst på 9,3 procent i forhold til 2008.

Og værdien af både søgeord og bannere forventer formand for FDIM, Christian Peytz, vil stige med yderligere 15 procent i 2010.

"Her er det så lige værd at huske på, at langt størstedelen af den vækst vil tilfalde spillere som Google og Facebook, mens de danske mediehuse nok må nøjes med status quo," vurderer Christian Peytz.

"Internettet er et globalt fænomen, og det forvrider jo konkurrencen med de danske mediehuse, at internationale selskaber som Google og Facebook befinder sig steder, hvor de betaler en noget lavere selskabsskat end i Danmark," fortsætter Christian Peytz.

Jobannoncering er den store taber

Mens søgeord og bannerreklamerne vokser, så kniber det med Markedspladser med rubrikannoncer, auktioner og internettelefonbøger, der har oplevet et fald på 24,6 procent ned til en omsætning på 812 millioner kroner i 2009.

Den helt store taber målt i procent er dog jobmarkedet, som har halveret omsætningen under finanskrisen fra knap og nap 350 millioner kroner i 2008 til 174 millioner i 2009.

FDIM viser dog, at i 4. kvartal 2009 røg omsætningen over 40 millioner kroner, hvilket var første gang i siden 1. kvartal samme år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere