Artikel top billede

CA's danske direktør, Henrik Nilsson, vil ikke afvise, at fyringer kan komme på tale.

Danske CA-ansatte svæver i uvished: Fyres eller ej?

En stor sparerunde kaster de danske ansatte i amerikanske Computer Associates ud i uvished. Kommer der fyringer i Danmark?

Den amerikanske software-gigant Computer Associates (CA) har netop offentliggjort planer om at fyre cirka 1.000 ansatte. Det svarer til 7,7 procent af CA's amerikanske arbejdsstyrke.

For blot en måned siden fik CA ny topchef: Den 67-årige William MCcracken, som var formand for bestyrelsen og leder af CA, siden den administrerende direktør, John A. Swainson, sagde op i september 2009.

Computer Associates har cirka 100 ansatte i virksomhedens danske dattereslskab, men direktøren for den danske forretning, Henrik Nilsson, ved endnu ikke, om den amerikanske spareplan også vil få indflydelse for de ansatte i Ballerup.

"Som det ser ud nu, vil det ikke få større betydning for den danske forretning. I Danmark arbejder vi på et jätta spændende marked, hvor vi har fokus på vækst," siger CA's svenskfødte direktør til Computerworld.

CA i USA meddeler, at 7,7 procent af arbejdsstyrken skal fyres. Vil der også komme fyringer i Danmark?

"Det kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt. Det kan ske, men nu har vi ingen planer om det".

Du kan altså ikke afvise, at der kommer fyringer?

"Det kan man aldrig afvise, men som det ser ud nu, holder vi fast i vores fokus på at skabe tilvækst"

Det er altså et isoleret amerikansk problem, eller hvordan anskuer du det?

"Det kan jeg ikke udtale mig om. Det ved jeg ikke," siger Henrik Nilsson, der i 2008 tiltrådte som direktør for CA's danske datterselskab.

Fyringsrunden følger i kølvandet på en række større opkøb, som CA har foretaget i 2010.

Senest styrkede CA sin position på cloud-markedet med milliard-opkøbet af software-producenten Nimsoft.

Nyheden om omstrukteringen fik i går CA's aktier i USA til at falde fra 23,85 dollars til 22,56 dollars.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere