Artikel top billede

Foto: Claus Thorsted

Portræt: Sådan er Danmarks nye videnskabsminister

Læs her hvordan Charlotte Sahl-Madsens gamle kolleger beskriver hende.

Charlotte Sahl-Madsen er blevet udpeget som ny videnskabsminister. Læs her, hvad hendes gamle kolleger har at sige om hende.

"For Videnskabsministeriet er det en kæmpe gevinst. Vi opfatter det som et tab at miste en dygtig bestyrelsesformand, men samtidig er det en fantastisk gevinst for landet," fortæller Michael Sølvsten, der er administrerende direktør i Danfoss Universe.

Han har arbejdet sammen med Charlotte Sahl-Madsen siden 2005. Hun har selv været administrerende direktør i Danfoss Universe siden 2004 og frem til september sidste år, da hun gav stafetten videre til Michael Sølvsten og i stedet blev bestyrelsesformand.

Utrættelig arbejdskraft

Hvis du skal beskrive Charlotte Sahl-Madsen med tre ord, hvad vil det så være?

"Ildsjæl, stor viden og utrættelig arbejdskraft," siger Michael Sølvsten.

Det kan Dagmar Brendstrup nikke genkendende til. Hun er direktør for Glasmuseet i Ebeltoft og overtog også direktørstolen fra Charlotte Sahl-Madsen.

"Hun er et energibundt. Der er virkelig kul på hende, og så er hun ikke bange for at sige sin mening. Hun er klar til at tage diskussionerne, og det giver hende også nogle høvl," siger Dagmar Brendstrup.

Har Charlotte Sahl-Madsen nogle svage sider?

"Det skulle være, at hun nogle gange har svært ved at stoppe op og slappe lidt af," siger Dagmar Brendstrup.

Hun er ikke politiker

Selvom Charlotte Sahl-Madsen ikke er bange for at tage en debat, så tror Michael Sølvsten ikke, at det politiske spil er noget, hun vil gå meget op i.

"Hun vil ikke se det som et spil. Hun vil gå direkte efter de mål, der er indenfor ministeriet. Hun vil ikke bøje af på grund af politiske overvejelser. På den måde har Lars Løkke på godt og ondt fået en ildsjæl ind i videnskabsministeriet," siger Michal Sølvsten.

Altid mod på nye opgaver

Hvad kan Charlotte Sahl-Madsen bidrage med indenfor it-området?

"Det altafgørende er hendes passion for innovation og udvikling. Det er helt sikkert noget, der vil komme it-området til gode. Selvom hun måske ikke har den store faglige viden, så kan man være sikker på, at hun vil sætte sig godt ind i tingene," siger Michael Sølvsten og nævner, at Charlotte Sahl-Madsen er kendt for at bevæge sig indenfor mange fagområder og altid gør det kompetent.

Blandt andet har hun arbejdet med så forskellige områder som Den Jyske Opera, Lego, Glasmuseet i Ebeltoft og Danfoss Universe. Hun har også været medlem af økonomi- og erhvervsministeriets om oplevelsesøkonomi og bestyrelsesmedlem i ministeriets innovationsenhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren