Artikel top billede

YouTube understøtter nu IPv6

YouTube bekræfter i et blogindlæg, at video-tjenesten nu understøtter den længeventede opgradering af internettets primære kommunikationsprotokol, IPv6.

Computerworld News Service: "Vi kan med stolthed meddele, at YouTube er tilgængelig over IPv6, og at vi begynder at streame videoer fra et antal udvalgte steder på verdensplan til vores Google over IPv6-partnere," skriver Lorenzo Colitti, der er network engineer hos Google.

"Med YouTube med på vognen har vi nu en væsentlig mængde indhold, der leveres over IPv6, og et solidt publikum/trafik til det."

I sidste uge gættede flere internetudbydere, at YouTube var begyndt på produktionsniveau at understøtte IPv6, da de iagttog en enorm stigning af IPv6-trafik fra YouTubes datacentre over hele verden.

Colitti forklarer i blogindlægget, at understøttelse af IPv6 er nødvendig, for at flere mennesker og enheder kan tage direkte forbindelse til internettet.

IPv6 er "en sejr for åbenhed og nye anvendelsesmuligheder, da enhvert apparat kan forbinde til ethvert andet på internettet," skriver han. "Det er endda en gevinst for sikkerheden, da det er sværere for hackere at finde din computer og angribe den."

IPv4 over 90 procent

Internettet er med den nuværende version af internetprotokollen, IPv4, ved at løbe tør for adresser. IPv4 bruger 32-bit adresser og kan understøtte omkring 4,3 milliarder enheder.

Over 90 procent af IPv4-adresserne er allerede blevet tildelt. Der er almindelig enighed om, at resten af IPv4-adresserne vil være opbrugt i 2012.

Derfor opgraderer websites som YouTube til IPv6. Med sine 128-bit adresser kan IPv6 understøtte så ubegribeligt mange enheder, at man for at sætte tal på det har brug for det matematiske begreb: "2 i 128. potens."

For at benytte YouTubes ny IPv6-tjeneste vil man have brug for en IPv6-forbindelse hos sin internetudbyder.

Google fører i feltet for udrulning af IPv6 og har allerede klargjort sin søgning samt produkterne Alerts, Dokumenter, Finance, Gmail, Health, iGoogle, News, Reader, Picasa, Maps, Wave, Chrome og Android til den ny protokol.

Andre populære websites heriblandt Facebook, Yahoo og eBay arbejder på at udrulle IPv6 inden for de næste 18 måneder.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren