BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

Nyt SAP-samarbejdssystem minder om Google Wave

Samarbejdsværktøjet har kodenavnet 12Sprints og kan minde om Google Wave.

Computerworld News Service: Det kommende samarbejdsværktøj til enterprise-segmentet fra SAP giver genlyd af Google Wave og kommer på gaden i en offentlig beta-version.

Applikationen har kodenavnet 12Sprints og udgør et slags virtuelt møderum, hvor brugerne kan samarbejde i realtid om at løse forretningsudfordringer.

Systemet er organiseret omkring aktiviteter, der gør brug af en række "metode"-værktøjer såsom en "for og imod"-liste eller en matrice til såkaldt SWOT-analyse (strengths, weaknesses, opportunities, threats) over styrker, svagheder, muligheder og trusler.

12Sprints, som får et andet navn, når applikationen udkommer i den færdige version, har en "radikalt åben" tilgang til integration og adgang, siger David Meyer, der er senior vice president for emerging technologies hos SAP.

"Det kan ofte være frustrerende at være medarbejder i en stor virksomhed. Det har meget at gøre med de systemer, som man er nødt til at bruge," siger han. "Vi ønsker at gøre folk i stand til at gøre deres bedste på deres egen måde."

Det indebærer at trække på data fra SAP's egne applikationer, fra konkurrrende løsninger som Google Wave og Microsoft SharePoint eller endda fra regneark på brugerens lokale maskine. SAP satser også på, at kunderne ønsker at integrere 12Sprints med virksomhedens on-demand BI-software, hvilket giver mulighed for at foretage avancerede analyser.

12Sprints udkommer i den færdige version "ikke så længe" efter lanceringen af den offentlige beta, siger Meyer.

Men på en måde vil beta-perioden aldrig være overstået. SAP har nemlig planer om at udgive månedlige opdateringer, og visse funktioner vil være i konstant beta, fortæller Meyer.

SAP får således råd om nye funktioner fra testere, og værktøjet gør det let for brugerne at foreslå forbedringer og bedømme andres forslag.

"Hele idéen er at tage ved lære af brugssituationen," forklarer han.

Den tidlige interesse har ifølge Meyer været stærk. SAP afholdte fornylig en udvikler-konkurrence, der resulterede i "fantastiske forslag" lige fra Android- og iPhone-klienter til dyb integration med ERP-systemer, fortæller han.

I forhold til enterprise resource planning arbejder SAP på en lokal komponent til 12Sprints, der vil gøre det muligt for brugerne at udnytte deres virksomheds forskellige data på en sikker måde. Meyer afviser dog at sige noget om, hvornår denne komponent bliver tilgængelig.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren