Artikel top billede

Oracle kræver millioner af SAS

Databasekæmpen kræver 22 millioner kroner af flyselskabet for manglende licensbetaling.

Oracle stævner SAS for 22 millioner svenske kroner. Angiveligt har flyselskabet anvendt Oracle-software uden at betale for det, skriver det svenske nyhedssite Realtid.se

Striden om de manglende licensbetalinger går et par år tilbage, da SAS blev omorganiseret, og flyselskabet angiveligt krævede, at en gammel licensaftale fra 1994 skulle overtages af den nye koncern.

Det accepterede Oracle ikke, og parterne kom efter lange forhandlinger frem til en ny aftale i 2007.

Ifølge Oracle indgik kun den såkaldte databasehåndtering i aftalen, og hvis SAS ville benytte sig af licenser til andre produkter, ville det kræve separate ordrer.

Alligevel benytter SAS sig af programmer som Database Options og Management Packs, der ikke er omfattet af aftalen, mener Oracle.

SAS har hidtil modsat sig kravet om betaling, og derfor stævner Oracle selskabet for 22 millioner kroner.

Oracles licenspengejagt

For nylig oprullede Computerworld en anden sag om licenser, med Oracle som hovedrolleindehaver.

Her er det Oracle og Vejdirektoratet, der siden august måned har udkæmpet et slagsmål om fortolkningen af Oracles licensbetingelser.

Sagen handler om de intelligente vejtavler - også kaldet intelligente trafiksystemer - som primært pryder motorvejene i det storkøbenhavnske område og informerer bilisterne om blandt andet kødannelser og transporttider.

I følge Computerworlds oplysninger mente Oracle, at alle bilister, der til og fra arbejde så de pågældende vejskilte, skulle betragtes som brugere, og derfor skulle Vejdirektoratet betale en såkaldt fuld cpu-licens for hvert af de 80 vejskilte, direktoratet havde stillet op.

Oracle Danmark afviser, at der har været tale om et slagsmål om licenser mellem Vejdirektoratet og Oracle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren