Artikel top billede

Mest populære smartphone: BlackBerry eller iPhone?

Windows Mobile-baserede telefone sakker bagud. Kampen om de mest populære modeller står alene mellem iPhone og BlackBerry. Se vinderen her.

Computerworld News Service: Apples iPhone har indtaget andenpladsen i USA's smartphone-marked foran Microsofts Windows Mobile, men dog stadig bag Research In Motions BlackBerry, som stadig har den største markedsandel, viser ny markedsanalyse.

Ifølge den seneste rapport fra markedsanalysefirmaet comScore sidder BlackBerry på omkring 40 procent af smartphone-markedet i USA, mens iPhone har en andel på omkring 25 procent.

Rapporten fra comScore viser, at Apples iPhone havde næsten ni millioner brugere i USA i årets tredje kvartal, mens der var næsten 15 millioner brugere af RIM's BlackBerry.

ComScore vurderer, at der er omtrent 7,1 million brugere af smartphones, der er baserede på Microsofts Windows Mobile.

I årets andet kvartal stod Apple og Microsoft næsten lige med brugerbaser på henholdsvis 6,63 millioner og 6,66 millioner.

Solgt bedre i to år

Men iPhone har eftersigende reelt solgt bedre end Windows Mobile-baserede telefoner i USA i næsten to år.

Tidligere i sidste uge afslørede Microsoft, at Windows Mobile 7 - den næste version af virksomhedens styresystem til smartphones - sandsynligvis først vil udkomme "sidst i 2010."

Phil Moore, der er direktør for mobility hos Microsoft i Storbritannien, bekræfter, at styresystemet "er blevet udskudt til sent næste år, men det er bestemt på vej."

Touch-funktioner som i iPhonen

Det var oprindeligt meningen, at Windows Mobile 7 skulle udkomme i 2009, og man regner med, at styresystemet vil inkludere iPhone-lignende touch-funktioner.

ComScores analyser viser også, at USA's forbrugeres bevidsthed om Googles Android er i hastig vækst i store træk på grund af en populær reklamekampagne for Droid fra Verizon.

Derfor vinder Android momentum

"Selvom iPhone fortsat sætter standarden med sin App Store og passionerede brugerbase, og selvom RIM fortsat fører i erhvervssegmentet, så vinder Android afgjort momentum blandt udviklere og forbrugere," forklarer Mark Donovan, der er senior vice president of mobile hos comScore.

Selvom Androids markedsandel er forholdsvis lille, så er den hurtigt fordoblet i det forløbne år til 3,5 procent i oktober 2009, bemærker comScore.

"Med apparater på adskillige teleselskaber og fra adskillige producenter, samtidig med at det forventes, at der udkommer en mængde nye Android-modeller på USA's marked til januar, så er Android-platformen hastigt ved at ruske godt op i smartphone-markedet," tilføjer Mark Donovan.

Holder meget af mobile medier

Brugere af både iPhone og Android-baserede apparater er ifølge rapporten mere tilbøjelige til at benytte sig af mobile medier end den gennemsnitlige smartphone-bruger. Dette gjorde 94 procent af iPhone-brugerne og 92 procent af Android-brugerne i september 2009.

Læsning af nyheder på internettet er også populær på begge platforme, mens iPhone fører, når det kommer til brug af e-mail, hvor 87 procent af brugerne tjekker e-mail på deres iPhone sammenlignet med 67 procent på Android-apparater.

ComScore vurderer, at omkring 36 millioner af USA's indbyggere ejer en smartphone, mens cirka 196 millioner klarer sig med en traditionel mobiltelefon. ComScore leverer markedsdata og -tjenester til mange af internettets største virksomheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere