Artikel top billede

Amerikanske militærfly aflures med billig software

Irakiske oprørsstyrker aflurer let og billigt amerikanske overvågningsfly med software, der handles for 26 dollars på nettet.

Gad nok vide, hvad de egentlig kan se fra de overvågningsfly?

Sådan har oprørsgrupperne i Irak muligvis tænkt, når de har kigget op i himlen og betragtet de ubemandede såkaldte droner, som den amerikanske hær i vidt omfang bygger sine efterretningsoplysninger på.

Dronerne kan både overvåge og angribe, men i stedet for at prøve at skyde dem ned, har irakiske militante i flere tilfælde koblet sig på de ukrypterede video feeds, som dronerne sender ned.

Overvågningen og kommunikationen fra og til droner og amerikansk militær er derefter blevet delt ud til andre oprørere og ekstremistiske grupper, skriver Wall Street Journal.

Metoden er enkel og softwaren er billig. Ifølge The Register bruger de irakiske oprørere et program, der hedder SkyGrabber. Det kan hente film og musik fra satelitter, er offentligt tilgængeligt og kan downloades formedelst 26 dollars.

Alle fly er truet

Sikkerhedshullet blev opdaget allerede sidste år, da amerikansk militær fangede en shiitisk oprører med en laptop, der indeholdt opsnappede videoer fra dronerne.

Tilmed er der tegn på, at de opsnappede overvågningsvideoer er blevet givet videre til andre paramilitære grupper.

Den netværksteknologi, som det amerikanske militær bruger mellem deres droner og deres kontrolposter, er mere end ti år gammel, og mange af deres komponenter skal opgraderes, hvis man vil forhindre oprørerne i at opsnappe video feeds'ene.

Et andet lige så stort sikkerhedsproblem er ifølge Wired.com, at stort set alle amerikanske fly anvender systemet ROVER - remotely operated video enhanced receiver, og det kan muligvis også overvåges med SkyGrabber.

Der skulle ikke være tegn på, at irakiske oprørere har haft helt til ligefrem at overtage kontrollen med de amerikanske droner. Men ifølge Wall Street Journal står det ikke klart, om sikkerhedsproblemet er blevet løst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere