Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

ID-kort skal give dig adgang til alt på nettet

En EU-rapport peger på behovet for et chip-baseret ID-kort, der kan give borgerne sikker adgang til alt fra Facebook til netbanken. Også på tværs af landegrænser.

En ny rapport fra EU's it-sikkerheds-organisation ENISA (European Network and Information Security Agency) sætter fokus på de fordele og ulemper, der kan være forbundet med at indføre elektroniske identifikationskort, der for eksempel kan anvendes til at få adgang til ens netbank.

I rapporten "Authenticating in the Internet with European eID Cards" skriver ENISA, at der er meget stor variation i, hvordan man logger sig på forskellige internet-tjenester.

Derfor foreslås et elektronisk ID-kort, der er udstyret med en chip, for på den måde at sikre en mere sikker og ensartet adgang til de forskellige net-tjenesster.

"…fordi flere og flere internet-applikationer kræver autentificering, er der brug for en mere standardiseret tilgang til bruger-identifikation og autentificering."

"Elektroniske identitetskort tilbyder en sikker, troværdig elektronisk autentificering til internet services," lyder det i rapporten, som kan læses her (PDF)

Her i landet har skabelsen af et "borgerkort" flere gange været i spil i forbindelse med valgkampe, men Danmark har indtil videre måtte se sig overhalet af lande som Belgien, Finland og Estland.

Skal bruges til netbanken

ENISA-rapporten beskriver, hvordan elektroniske ID-kort vil kunne anvendes til for eksempel at logge på sociale netværk eller netbanker.

Hvad angår det sidstnævnte, så anvender man her i Danmark i dag typisk en nøglekorts-løsning eller kombinationen af en lokalt installeret fil og et password.

Men også her i Danmark er der problemer med sikkerheden på netbankerne, hvor der alene sidste år blev stjålet 9,2 millioner kroner ifølge Finansrådet.

"Online-banker skal være sikre … Bankens største bekymring er, at brugeren kan identificeres, og at en anden bruger ikke kan foregive at være ham eller hende," står der i ENISA-rapporten.

Skal kunne anvendes på tværs af landegrænser

Det betyder dog ikke, at en kort-løsning er problemfri. Rapporten peger blandt andet på, at der skal være nogle meget klare procedurer for, hvad man gør, hvis et kort mistes.

Samtidig peger rapporten på, at det naturligvis er nødvendigt, at borgerne har et kort/chip-læser sluttet til deres computer, og at det mest optimale ville være, hvis nye computere og mobiltelefoner allerede var udstyret med en sådan læser fra fødslen.

I rapporten peger ENISA på, at en af de helt store udfordringer er at sikre, at de elektroniske ID-kort kan anvendes på tværs af landegrænser. Det skal blandt andet sikre, at man som borger ikke er bundet til en enkelt bank og et enkelt land.

"… banker og regeringer skal samarbejde bedre for at være i stand til at anvende nationale eID-kort til bank-formål," lyder rådet fra ENISA.

"Interoperabilitet på tværs af grænser er essentielt, når det kommer til applikationer, der involverer autentificering. Både juridisk harmonisering og teknisk kompabilitet vil blive et krav i den nærmeste fremtid."

"Hvis nye muligheder for services på tværs af grænser skal realiseres, skal en service-udbyder i et land være i stand til at acceptere kunder fra et andet land på baggrund af, at den elektroniske identitet, der bliver anvendt for online-transaktioner, er effektiv og troværdig," skriver ENISA i rapporten.




IT-JOB

Syddansk Universitet

Software Engineer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

Specsavers

Portfolio Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren