Philips i kikkerten for kartel-virksomhed

Hollandske Philips er kommet i EU's søgelys for kartelvirksomhed på et område, der er næsten uddødt i Europa.

Computerworld News Service: EU-Kommissionen beskylder producenter af billedrørsskærme for kartelvirksomhed på tv- og monitor-markedet.

Kommissionen nægter at sætte navne på de involverede virksomheder, men den hollandske elektronik-fabrikant Phillips oplyser til Euronext-børsen, at selskabet har modtaget en henvendelse fra kommissionen.

Anklagerne kommer efter en toårig undersøgelse, der blev igangsat på grund af kundeklager i 2007. Klagerne mente, at Phillips sammen med fem andre fabrikanter havde indgået aftaler, der skulle sikre, at prisen på billedrørsskærme ikke faldt sammen med efterspørgslen.

Billedrørsskærme (eller CRT-skærme, 'cathode-ray tubes') findes i to kategorier: 'color display tubes', der bruges i computermonitorer, og 'color picture tubes', der bruges i farvefjernsyn.

Sælges til udviklingslande

Begge teknologier er i det store hele blevet overhalet af LCD- og plasmaskærme, der bruges til fladskærme og tv, men billedrørsskærme bliver stadig produceret til salg i udviklingslande.

De andre virksomheder, kunderne dengang klagede over, var LG Electronics, Chunghwa Picture Tubes (en del af den Taiwan-baserede virksomhed Tatung), Matsushita, Samsung og Toshiba

Indsigelsen mod billedrørs-fabrikanterne kommer fire måneder efter lignende anklager blev fremført mod LCD-producenterne.

Dengang blev undersøgelserne koordineret med anti-monopol-myndighederne i USA, Canada og Japan. Undersøgelserne af LCD-kartellerne blev offentligt kendte i 2006, da Phillips, Samsung og Sharp alle bekræftede, at de var blevet kontaktet af myndighederne.

Den nye undersøgelse bliver også koordineret med myndighederne i andre lande, heriblandt Japan, fortæller talsmand Jonathan Todd.

Selv om markedet for billedrørsskærme er blevet meget mindre, så bliver skærmene "stadig i vid udstrækning benyttet i Syd- og Østeuropa, specielt til tv," lyder det fra Jonathan Todd.

Talsmand for Phillips Joon Knapen fortæller, at billedrørsskærme "stadig bliver producerede til enkelte udviklingslande, men volumen er meget lille."

Han siger desuden, at kartel-undersøgelserne for de to typer skærme ikke har noget med hinanden at gøre.

Phillips vil se nærmere på detaljerne i den nye indsigelse, siger virksomheden i dens udtalelse til børsen.

Vil overholde alle love

Selskabet tilføjer, at virksomhedens politik er, at "gennemføre forretninger i fuld overensstemmelse med alle konkurrence-love. Phillips tager undersøgelsen af de mulige lovbrud meget alvorligt."

Karteller er ikke strafferetligt ulovlige på samme måde i Europa, som de er i USA og andre steder. De bliver dog anset for at være en af de værste former for monopol-misbrug i Europa, og kommissionen kan under civil lov idømme virksomhederne en bøde på op til 10 procent af det årlige, globale salg.

Kommissionen må skride til handling og straffe virksomheder, som er involveret i kartel-misbrug, så man kan "undgå fremtidig kartelvirksomhed," fastslår Jonathan Todd.

De anklagede virksomheder har to måneder til at frembringe et skriftligt svar til kommissionens indsigelse. De er desuden berettigede til en mundtlig høring under kommissionens anti-monopol-division.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere








Læses lige nu