Hvor meget er anti-terror stramningerne som eksempelvis den omdiskuterede logningsbekendtgørelse blevet benyttet, og har stramningerne i det hele taget været nødvendige?
Det vil den almennyttige organisation Retssikkerhedsfonden, som arbejder for beskyttelsen af retsstatsprincipperne betydning for den demokratiske stat, sammen med den borgerlige tænketank Cepos nu undersøge.
Det fortæller juraprofessor Ole Espersen, som er formand for Retssikkerhedsfonden og tidligere socialdemokratisk justitsminister.
"Vores håb er, at alt hvad der ikke har vist sig nødvendigt af de ekstraordinære stramninger, ophæves," siger Ole Espersen.
Nødvendige Stramninger?
Han fortæller, at det er nødvendigt at undersøge, om der har været brug for de lovmæssige stramninger i form af anti-terror pakkerne. Derfor prøver organisationen at få oplysninger om brugen af reglerne og svar på, om stramningerne overhovedet har været nødvendige.
"Det er alt sammen lavet i en ekstraordinær situation, og man kan jo ikke sige, at den situation vedvarer i 10, 20 eller 30 år," siger Ole Espersen.
Derfor må man ifølge Ole Espersen fjerne stramningerne, hvis der ikke viser sig at være et fornyet stærkt behov for dem.
Eventuelt ved hjælp af en såkaldt solnedgangsklausul, hvor særreglerne afvikles eller i fals revurderes efter eksempelvis 10 år, hvis der ikke er nogen aktuel anledning til at bruge dem.
Vil have nyere statistik udleveret
De to organisationers undersøgelse af antiterrorpakkerne, som blandt andet omfatter en konference den 25. november, skal udmunde i en anbefaling til regeringen fra praktikerne, fortæller Ole Espersen.
Men først skal organisationerne indsamle konkret viden om erfaringerne med anti-terrorpakkerne.
Og det er ikke helt nemt.
Sparsomt med offentlige oplysninger
"Det viser sig, at det er meget svært at få oplysninger og statistik om disse ting. PET-kommissionen krævede og fik det op til 1989, og det var meget interessant, også forklaringerne på, hvorfor domstolene aldrig underkendte politiets ønske om ransagninger og telefonaflytninger," siger Ole Espersen.
Imidlertid findes der ikke offentlige oplysninger efter 1989, fortæller Ole Espersen, som derfor har skrevet til Rigsadvokaten og PET og anmodet om at få lavet en lignende dokumentation om de senere år.
"Men det har jeg så ikke fået noget svar på endnu," siger Ole Espersen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i et brev til de to organisationer erklæret sig enig i, at "antiterrorlovgivningen vedrører centrale samfundsanliggender, hvor der kan være grund til at se nærmere på reglernes anvendelse og de praktiske erfaringer, når reglerne har virket nogen tid."
Desuden fortæller statsministeren i brevet, at en række ministre og justitsministeriet senere i denne folketingssamling vil orientere Folketingets Retsudvalg om anvendelsen af terrorpakkerne.
Undersøgelse kan give bagslag
Ole Espersen mener, at statsministerens brev passer fint ind i de to organisationers kortlægning af brugen af anti-terror tiltagene.
Alligevel er han klar over, at regeringens undersøgelser af området, risikerer at få den modsatte effekt i forhold til den afvikling som Retssikkerhedsfonden ønsker.
"Jeg er godt klar over, at vi risikerer, at man kommer og siger: Nu bruger vi lejligheden til at stramme op," siger Ole Espersen.