Artikel top billede

Administrerende direktør Lars Tofft måtte i dag overbringe sine medarbejdere i Ericsson Danmark beskeden om, at cirka 200 mister jobbet.

Ericsson fyrer og lukker dansk afdeling

Hele forsknings- og udviklingsafdelingen skal lukke. "En ulykkelig situation," lyder det fra Ericsson-chef.

Igennem flere år har Ericsson Diax i Struer udviklet bredbåndsudstyr, men det slutter nu.

I dag meddeler Ericsson Danmark, at televirksomheden lukker sin afdeling i Struer, hvor cirka 200 arbejder. Dermed mister Ericsson en tredjedel af sin samlede medarbejderstab i Danmark.

Det er konsekvensen af en større spareplan, som Ericsson iværksatte i januar med henblik på at nedbringe omkostningerne i koncernen med syv milliarder kroner ved indgangen til anden halvdel af 2010.

Udover Struer bliver også en lignende afdeling i England ramt. Udviklingen af produkterne samles i stedet i Italien.

"Det skal ses i forhold til den større plan, og forud for beslutningen har der været en grundig analyse, hvor vi har besluttet at konsolidere aktiviteterne på ét site i Genova," fortæller administrerende direktør Lars Tofft.

Total lukning i Struer

Dagens pressemeddelelse fra Ericsson bærer overskriften "Ericsson reducerer R&D aktiviteter i Struer", men der er tale om mere end en reduktion.

"Det er med henblik på at lukke afdelingen i Struer," siger Lars Tofft.

For nylig meddelte en af virksomhedens konkurrenter i form af Nokia Siemens Networks, at koncernen formentlig skulle igennem en større fyringsrunde.

"Den globale konkurrence er ikke blevet mindre, og det tvinger os til hele tiden at holde vores omkostninger for øje," siger Lars Tofft.

Ifølge Lars Tofft vil lukningen ikke ske fra den ene dag til den anden, da der stadig er nogle projekter, der skal afsluttes. Han fortæller videre, at det ikke er muligt at finde en køber, fordi produkterne fortsat vil blive udviklet, men det vil ske i et andet land i stedet.

Samtidig understreger direktøren, at kvaliteten af medarbejderne er høj, og at håber, at de kan finde et job, når de nu står i denne "ulykkelige" situation.

"Det her har intet med et kompetenceproblem at gøre, og deres produkter har også vundet flere priser," siger Lars Tofft.

Ericsson vil nu indlede samtaler med medarbejderrepræsentanter, hvor de skal forhandle om det videre forløb. Det indebærer blandt andet, hvordan Ericsson kan hjælpe ansatte med at blive samlet op af andre virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere