Artikel top billede

Medierne har en tilbøjelighed til at gøre tingene sorte eller hvide. Sådan hænger verden ikke sammen, siger professor Ivan Bjerre Damgård.

Krypteringsprofessor: SSL er en sikker protokol

En kritisk sårbarhed rokker ikke ved troværdigheden af den teknologi, der bruges til at beskytte data på nettet, mener professor. Få forklaringen her.

Tidligere kunne Computerworld fortælle, at der er fundet en kritisk sårbarhed i den SSL-sikkerhedsteknologi, der er valgt som standarden til at beskytte vores informationer på nettet.

Og det er, hvad man kan forvente, lyder det fra Ivan Bjerre Damgård, der er professor i kryptering og it-sikkerhed på Aarhus Universitet,

"Hvis man havde skabt et produkt, der var 100 procent sikkert fra starten, ville det være første gang i historien," siger Ivan Bjerre Damgård.

"Der vil altid være elementer, der ikke er blevet tænkt over, og som kan udnyttes. Medierne har en tilbøjelighed til at gøre tingene sorte eller hvide forstået på den måde, at enten virker det, eller også virker det ikke. Sådan hænger verden ikke sammen," siger han.

"Der er ingen systemer, der er helt sikre. En gang i mellem finder man svagheder, og det skulle undre mig meget, hvis dette problem er det sidste, som bliver fundet i forbindelse med netsikkerhed."

"Der findes tre tidligere versioner af denne sikkerhedsteknologi, og det gør der naturligvis, fordi den hele tiden laves bedre," siger Ivan Bjerre Damgård.

Kom ud af starthullerne

Det er nu op til folkene bag standarden at vise den nødvendige seriøsitet, vurderer han.

"Det, der ville ødelægge troværdigheden til SSL, ville være, hvis der går lang tid, før sårbarheden lukkes, og hvis man prøvede at bagatellisere problemet. Hvis der hurtigt bliver skrevet en rettelse, så har folkene bag SSL gjort deres arbejde godt," siger Ivan Bjerre Damgård.

Ivan Bjerre Damgård vurderer desuden, at det sikkerhedshul, der nu er fundet, ikke kommer til at blive et stort problem for almindelige internetbrugere.

"Det kræver stor indsigt at udnytte hullet, og man kan kun angribe en klient. Jeg vil mene, der er andre angrebsformer, som er langt nemmere, og som kan ramme langt bredere. Der findes langt lettere veje til målet," siger han.

Du kan læse en teknisk beskrivelse af sårbarheden på denne blog (engelsk).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere