Artikel top billede

Der er endnu ikke kommet facadeskilt på domicilet i Høje Taastrup.

Dansk kæmpe inden for bank-it får nyt navn

Nu har kæmpebabyen, der er resultatet af det ægteskab, der blev indgået tidligere på året mellem Bankernes EDB Central og Skandinavisk Datacenter, omsider fået navn.

I september slog Bankernes EDB Central og Skandinavisk Datacenter pjalterne sammen. Resultatet er en ny nordisk gigant-virksomhed på markedet for it til finanssektoren.

I går blev det så offentliggjort, at der kommer til at stå Nordisk Finans It på facadeskiltet på selskabets domicil i Høje-Taastrup.

"Af navnet Nordisk Finans It fremgår, at kerneydelsen ligger inden for it. Det fremgår også, at selskabet opererer på det nordiske marked," skriver Nordisk Finans It i en pressemeddelelse.

Håber på stordriftsfordele

Markedet for finans-it har været presset siden krakket af Roskilde Bank for alvor satte gang i finanskrisen på det danske marked. Nordisk Finans It håber at opnå stordriftsfordele ved sammenlægningen af de to selskaber.

Baggrunden for sammenlægningen er, at begge virksomheder står over for store investeringer inden for it-løsninger til handel- og risiko. Med sammenlægningen har de to partnere indledt et samarbejde om at udvikle en ny fælles it-platform med udgangspunkt i Calypso-platformen.

Nordisk Finans It forventer, at sammenlægningen vil tilvejebringe synergieffekter for et trecifret millionbeløb, og at samarbejdet vil styrke virksomhedens konkurrenceevne.

Det to virksomheder omsatte for i alt 2,2 milliarder kroner i 2008 og har flere end 1.200 ansatte tilsammen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere