Artikel top billede

Antallet af piratsider eksploderer

Ifølge McAfees seneste kvartalsrapport steg antallet af piratsider markant umiddelbart efter dommen over The Pirate Bay.

I foråret stemplede det svenske retsvæsen bittorrent-siden thepiratebay.org som ulovlig aktivitet.

Senere tvang byretten i Stockholm The Pirate Bays internetudbyder til at kappe forbindelsen.

Siden blev lukket og var utilgængelig i et par timer, inden den kom på benene igen fra et andet sted.

The Pirate Bay lever tilsyneladende videre. Og det er der mange andre piratsider, der også gør.

I tiden under de stormfulde retsopgør kunne sikkerhedsfirmaet McAfee registrere et decideret boom i antallet af internetsider med ophavsretsbeskyttet materiale.

Generel stigning

Antallet af sider, der tilbyder ulovligt materiale, har generelt set været stigende i løbet af 2008 og 2009 med større stigninger i oktober 2008 og marts 2009, før kurven nåede hidtil usete højder i august 2009.

Ifølge McAfee kan årsagen til de to første stigninger ses i lyset af den finansielle krise samt Hollywoods store filmlanceringer.

Den seneste stigning, mener sikkerhedsfirmaet altså, skyldes blokeringen af The Pirate Bay.

Ingen overraskelse

Ole Husgaard er formand for Piratpartiet, og for ham kommer det ikke som den store overraskelse, at internettet oversvømmes af piratsider, når The Pirate Bay lukker.

"Det er det samme, man har set tidligere. Når man lukker en kanal, kommer der flere nye til i stedet, og piratkopiering bliver mere udbredt," siger Ole Husgaard.

Svært at fjerne indhold

Inden der blev lukket for The Pirate Bay, blev der lavet en kopi af sidens indhold, der blev distribueret frit til interesserede, der ønskede at sikre sidens indhold for fremtiden.

"Eksemplet fra The Pirate Bay-sagen viser tydeligt, hvor svært det er at fjerne indhold fra internettet, når det først er gjort tilgængeligt. Selvom man lukker adgangen til et site, kan enhver, der tidligere har haft adgang, stadig redistribuere indholdet," skriver McAfee i rapporten.

Desuden mener sikkerhedsfirmaet, at de mange nye piratsider og kopier af The Pirate Bay udgør en trussel for netsikkerheden, fordi piratsider er yndede mål for hackere og andre kriminelle, der ønsker at udbrede malware.

Hele McAfees rapport kan læses her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere