Artikel top billede

Twitter-topchef åben for annoncer

Direktør for Twitter, Evan Williams, peger på annoncer som et oplagt redskab til at øge omsætningen i forretningen.

Computerworld News Service: Twitters topchef faldt ikke for lokkemaden.

Evan Williams undgik elegant at afsløre detaljer om planerne i en ny forretningsmodel, der er høje forventninger til, under åbningstalen ved Web 2.0 Summit i San Francisco.

Under en samtale på scenen med moderator og stifter af Federated Media, John Battelle, kom Williams også kun overfladisk ind på den potentielle konkurrent Google Wave, om han har fortrudt ikke at sælge ud til Facebook, samt hvordan hans sociale medie håndterer problemer med skalerbarhed.

"Det er ikke ligefrem sådan, at vi bruger al vores tid på at lede under sofapuderne efter den sagnomspundne forretningsmodel," sagde Williams.

"Man rejser ikke så mange penge, som vi har gjort, uden at have en forretningsplan. Man er nødt til at kunne beskrive for investorerne, hvad det er for en virksomhed, man forsøger at opbygge."

"Vi arbejder nu på at forbedre vores produkt og vores teknologi. Vi er nødt til at give brugerne den bedste, nyeste og mest relevante information, det overhovedet er muligt. Det ville være uansvarligt af os at glemme og i stedet begynde at fokusere på omsætning," sagde han.

Annoncer på Twitter?

Williams tilføjede, at han er optimistisk i forhold til Twitters potentiale for at generere omsætning. Han gentog tidligere udtalelser om, at Twitter ikke afviser annoncer på sitet, selvom Twitters medstifter, Biz Stone, gentagne gange har sagt det modsatte.

"Jeg kan ikke afsløre præcist, hvad vores forretningsmodel er, men der er en mulighed for, at annoncering kan give mening for Twitter," bemærkede han.

"Vi synes, Twitter har gode udsigter, da der i dag foregår megen markedsføring af varemærker på Twitter. Det er ikke et socialt netværk. Det er et informationsnetværk, der fortæller folk, hvad der sker forskellige steder i verden."

"Virksomheder af alle slags indser, at hvis de kan få folk til at følge dem på Twitter eller få deres budskaber ud på Twitter, så vil det også give trafik i omsætningen. Når vi skaber den form for værdi for andre virksomheder, så er jeg ikke bekymret for, om vi kan skabe forretning for os selv."

Fortryder ikke nej til Facebook

Battelle spurgte Williams, om han nogensinde vågnede med koldsved efter at have afslået at sælge virksomheden til Facebook i efteråret 2008.

"Nej. Det gjorde jeg ikke, nej," svarede Williams. "Målet har aldrig været at trække sig ud igen blot for at skabe en god lønningsdag for stifterne og investorerne. Jeg er vild med alle de fantastiske ting, vi kan gøre med Twitter. Og det bliver ikke nødvendigvis mere fantastisk ved at blive en del af en større virksomhed."

For at blive i emnet om sociale netværks-konkurrenter, så oplyste Williams, at han har afprøvet Googles ny samarbejds- og kommunikationsværktøj, Google Wave.

Denne web-baserede applikation samler funktioner som e-mail, instant messaging, blogging, wikier og styring og deling af multimedia og dokumenter samtidig med en vifte af sociale funktioner. Analytikere har kaldt Google Wave for den seneste og muligvis den mest omfattende spiller i markedet for sociale netværksværktøjer.

"Jeg synes, at Google Wave er superfed," siger Williams. "Jeg har dog ikke fået helt styr på den endnu. Men at dømme ud fra, hvad jeg har set indtil videre, så ser det ud til, at det allerede er muligt at tweete fra Wave, så det er fabelagtigt."

Willams fremhæver også forbedringer i Twitters pålidelighed og skalerbarhed.

"Vores data viser, at det er ved at blive meget bedre. Jeg er ikke så bekymret, som jeg har været, om hvor vi står. Der er stadig lidt rundt omkring, som vi mangler at rette til, men vi har udviklingsplanerne parat."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere