Artikel top billede

Sneleoparden fra Apple er ikke helt god til at holde computeren afkølet.

Apples sneleopard får Mac'er på kogepunktet

Apples nye styresystem, Snow Leopard, ser ud til at have problemer med kølingen. Brugere oplever, at deres computer bliver meget varmere.

Flere brugere klager nu over, at deres computer fra Apple bliver for varm efter, at de har installeret det nye styresystem, Snow Leopard.

På flere debatfora, herunder Apples eget, er der brugere, der beretter, at de efter en opgradering til Snow Leopard oplever en øget varmegenerering fra deres bærbare på typisk 10 grader celsius.

"Mit indtryk er, at min førstegenerations MacBook Air med Snow Leopard er varmere end med 10.5.8 (tidligere version af OS X, red.). Efter fem minutters brug af Safari, er køleren larmende, og CPU'en er på 80 grader," skriver en bruger på Apples eget forum.

På MacRumours er der flere brugere, der oplever lignende problemer med andre Apple-computere.

"Før jeg installerede Snow Leopard, var maskinens temperatur omkring 43-45 grader med Calender, Mail, Adium og Firefox kørende. Efter installationen er gennemsnitstemperaturen på 60-63 grader med samme programmer," skriver en af brugerne.

Varme produkter fra Apple

Det er ikke første gang, Apple har problemer med for varme produkter. Sidste sommer erkendte Apple, at der var et problem med firmaets musikafspillere, hvor nogle kunne risikere at blive så varme, at de gik i brand.

Apples tynde netbook har tidligere også haft problemer med overophedning, og i august i år kom det frem, at Apple havde forsøgt at skjule, hvordan firmaets musikafspillere kunne eksplodere.

Apple har tidligere på ugen erkendt, at virksomhedens nye styresystem kan komme til at slette personlige dokumenter uden, at brugeren har tilladt det.

Indtil videre er Apple dog ikke kommet med en officiel forklaring på det nye problem, selv om det altså virker som om, at problemet ikke er isoleret hos få brugere.

Computerworld har siden mandag morgen forsøgt at få en kommentar fra Apples presseafdeling i Norden, men har endnu ikke fået svar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere