Artikel top billede

Dansk fiber-udrulning halser efter Norge og Sverige

Danmark ligger nummer fem på en liste over de europæiske landes fiber-udrulning. Norge og Sverige er dog langt foran os.

Interesseorganisationen FTTH Council Europe (Fiber-to-the-home) har offentliggjort en ny liste over fiber-udrulningen i de europæiske lande.

Danmark ligger fortsat pænt oppe på listen over landene med den største fiber-penetration. Vores placering på femtepladsen dækker over, at 5,7 procent af de danske bredbånds-brugere er koblet op via fiberoptiske kabler.

Vores nordiske naboer giver os dog baghjul i statistikken. Sverige kan prale af at være helt oppe på 10,9 procent, mens nordmændene kommer lige efter med en fiberandel på 10,2 procent ud af det samlede antal bredbånds-brugere.

Foran Danmark kommer også Andorra og Slovenien, mens lande som Island og Finland ligger længere nede på top 10.

"Ranglisten demonstrerer tydeligt, at Skandinavien og kontinentets mindre økonomier fortsætter med at dominere denne liste," udtaler Thomas Kallstenius, talsperson fra FTTH Council Europe.

I FTTH's statistik fra december 2008, lå Danmark ligeledes på en femteplads. Dengang havde 3,6 procent af de danske bredbånds-abonnementer fiber som teknologi.

Milliarder investeres

I de senere år har de danske fiber-selskaber pumpet store summer i at grave de fiberoptiske kabler ned i jorden.

Dansk energi, der repræsenterer selskaberne, oplyser, at man tilsammen forventer at investere mere end 15 milliarder kroner i fibernet over en 10-årig periode. Frem til 2008 havde fiber-selskaberne investeret cirka 5,5 milliarder kroner.

Det er dog langt fra alle fiber-eventyrene, der er gået efter planen. Fiberselskabet MidtVest Bredbånd røg i januar ind i en betalingsstandsning, da en af medejerne i form af Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning (RAH) trak sig fra projektet. Siden er MidtVest Bredbånd blevet begæret konkurs.

Virksomhedens bestyrelse har tidligere oplyst, at ejerkredsen og MidtVest Bredbånd har brugt op mod en milliard kroner på at nedlægge fiber-bredbånd.

Ifølge IT- og Telestyrelsen seneste halvårsstatistik var der i andet halvår 2008 i alt 80.051 fiber-abonnementer i Danmark. Til sammenligning var der 1.246.737 xDSL-abonnementer.

I alt var der i andet halvår 2008 2.041.902 bredbånds-abbonementer i Danmark, hvilket vil sige internetforbindelser med minimum 144 kbit/s downstream.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere