Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

VMware-boss Paul Maritz lægger ikke skjul på, at VMware har set et potentiale i at strikke udvikling af Java-applikationerne tættere sammen med virtualiserings-selskabets egen virtualiseringssoftware.

VMware kaster sig ud i rekord-opkøb

VMware med Paul Maritz i spidsen kaster milliarder i et udviklings-firma, der har specialiseret sig inden for Java-udvikling. Opkøbet er det største nogensinde for VMware.

Virtualiseringskæmpen VMware fremlagde mandag sine planer om at købe it-selskabet SpringSource, der udvikler programmeringsværktøjer for Java-udviklere og web-applikationer.

Prisen for overtagelsen skulle ligge på omkring 1,9 milliarder kroner i kontanter, mens yderligere 300 millioner kroner bliver betalt i aktier. Dermed bliver SpringSource det største opkøb i VMwares 11-årige historie.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Businessweek.com.

Virtuel Java-udvikling i datacentrene

VMware-boss Paul Maritz lagde i et telefonisk pressemøde ikke skjul på, at VMware har set et potentiale i at strikke udvikling af Java-applikationerne tættere sammen med virtualiserings-selskabets egen virtualiseringssoftware.

Dermed vil VMware søge at styrke sin allerede fremtrædende placering i mange datacentre, hvor omkring halvdelen af al ny software-udvikling benytter sig af Java-sproget.

Samtidig vil web-applikationsdelen af SpringSource kunne give VMware helt nye muligheder for at servicere sine kunder.

Forsvarer sig mod Microsoft

Tidligere har det været nævnt, at en af VMwares store svagheder var, at udviklere ikke programmerede applikationer, der hang sammen med VMware-software.

Den svaghed har Microsoft forsøgt at udnytte, og senest har Microsofts server-chef Bob Muglia på selskabets årlige stormøde i slutningen af juli udtalt, at det var nemmere bare at udskifte VMware end at hoppe fra andre styresystemer til Microsofts Windows-operativsystem.

Den udtalelse kommer fra en konkurrent, der med sin lancering af Windows Server 2008 har satset stort på at få en fod eller to ind på virtualiseringsmarkedet, som bliver domineret af VMware.

Microsoft-chef Steve Ballmer har ved flere lejligheder udtalt, at virtualisering bliver den næste store it-bølge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere