Artikel top billede

Microsoft: Ja, Linux er en trussel

Microsoft erkender nu, at Linux er en trussel mod Windows. Samtidig ser virksomheden frem til at få fod på netbook-markedet med Windows 7.

Computerworld News Service: For første gang betegner Microsoft Linux-distributionerne Red Hat og Canonical som konkurrenter til Windows-klienten. Det sker i den årlige rapportering til USA's finanstilsyn, SEC, for regnskabsåret, der sluttede 30. juni.

Hidtil har giganten kun omtalt Red Hat som konkurrent til Microsoft Server-versionen af styresystemet til server-hardware i sine rapporteringer.

"Der er stærk konkurrence fra veletablerede virksomheder med forskellig tilgang til pc-markedet. Konkurrerende, kommercielle softwareprodukter, herunder varianter af Unix, leveres af konkurrenter som Apple, Canonical og Red Hat," skriver Microsoft i sin rapport i år.

Fortsat hedder det, med en slet skjult reference til netbooks, at Linux har vundet en "vis accept" som alternativt klient-styresystem til Windows, især på "spirende markeder", hvor "konkurrencepres har fået OEM-fabrikanter til at reducere omkostningerne og nye, billigere pc-formfaktorer er vundet frem."

Ud med netbooks

Microsoft så gerne, at netbooks forsvandt og blev erstattet af letvægts-bærbare med lang batterilevetid, så de kunne køre et fuldt Windows-system, indrømmer Rob Helm, forskningsdirektør for Directions on Microsoft.

Han tilføjer, at Microsoft forsøger at hindre produktion af billige computere, hvor Windows bliver den dyreste komponent, fordi virksomheden ikke kan tjene så meget på Windows på den type enheder, og det vil kunne tvinge prisen ned på Windows.

Microsofts nuværende styresystem til pc'er, Windows Vista, har været for dyrt til netbooks, og det har åbnet en dør for Linux. Men Microsofts otte år gamle Windows XP-styresystem er stadig dominerende til netbooks, og når Windows 7 kommer til oktober, bliver det med en Starter Edition, der er specifikt rettet mod det marked.

Oversat af Birte Matsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere