Computerworld News Service: Microsoft er klar med en detaljeret plan over opdateringen fra gamle Windows-versioner til det kommende styresystem, Windows 7.
Ifølge selskabet vil de europæiske brugere ikke kunne opgradere direkte fra Windows Vista til Windows 7.
Microsoft forventes at sende særlige versioner af Windows 7 ud i de europæiske butikker. Disse versioner vil kræve 'rene' installeringer på pc'er, lyder det fra Microsoft i et blog-indlæg.
I Europa lanceres der særlige versioner af Windows 7 - inklusive Windows 7 E uden browser og Windows 7 N uden browser og media player. Lanceringen skal efter planen finde sted 22. oktober.
Disse versioner kan ikke opdateres direkte
Windows 7 E-versionerne - inklusive Premium, Professional, Ultimate og Starter-versionerne - skal leve op til EU Kommissionens domme.
Kommissonen er imidlertid ikke tilfreds med Microsofts beslutning om at skrælle Internet Explorer helt ud af Windows 7. Kommissionen mener, at denne løsning ikke giver flere - men derimod færre - muligheder.
Brugere i andre dele af verden vil blive i stand til at opgradere direkte fra Vista til Windows 7. Microsoft tillader imidlertid ikke opgraderinger fra Windows 7 Release Candidate eller Windows XP, hedder det i et dokument fra Microsoft, hvor selskabet fastlægger opgraderings-ruterne.
Det vil heller ikke være muligt at opgradere direkte fra Windows NT Server 4.0, Windows 2000 Server, Windows Server 2003, Windows Server 2008 og Windows Server 2008 R2.
Microsoft er allerede gået i gang med at tage imod ordrer på de europæiske udgaver af Windows 7. Hidtil har der været pænt tryk på efterspørgslen, i det selskabet online-butik i sidste uge - umiddelbart efter lanceringen - bukkede under for presset fra de mange købere.
En anden mulighed for europæerne
Selv om Microsoft ikke levererer en direkte opgradering fra Vista til Windows 7 for de europæiske brugere, leverer selskabet en mulighed for for at vælge og installere en foretrukken browser fra eksterne storage-enheder som eksempelvis USB-sticks eller seperate DVD'er.
Selskabet tilbyder også et værktøj ved navn Windows Easy Transfer, der skal gøre det nemmere at overføre settings og data fra gamle styresystemer til Windows 7.