Artikel top billede

EU: Én oplader til alle mobile apparater

EU arbejder med stålsatte skridt mod udviklingen af en fælles oplader til alle mobile apparater. Første skridt er en fælles mobiloplader.

Computerworld News Service: Ville det ikke være meget rart, hvis alle vores mobile apparater kunne oplades med den samme oplader? Ifølge Gunter Verheugen, vice president i EU Kommissionen, er det en ting, der allerede nu er på tegnebrættet.

Der bliver allerede nu taget skridt mod at standardisere mobil-opladere - hvilket Computerworld tidligere har skrevet om. Det regnes dog for sikkert, at det vil tage et stykke tid, inden en fælles oplader for alle mobile enheder vil se dagens lys.

EU Kommissionen tager en del af æren for aftalen, som mobil-producenterne har nået angående arbejdet mod en fælles oplader.

Gunter Verheugen er da også godt tilfreds med aftalen, der er blevet underskrevet af 10 mobil-producenter - inklusive alle industriens største producenter, der tilsammen står for mere end 90 procent af alle solgte mobiltelefoner i Europa.

Han påpeger dog, at EU Kommissionen ville have skredet ind med lovgivning, hvis det ikke var lykkedes for industrien selv at nå til en afgørelse.

Planen er at fremme arbejdet med en fælles oplader til alle mobile apparater, lyder det fra Gunter Verheugen.

"Det ville have taget meget længere tid [at nå en aftale om en oplader til alle apparater], så vi besluttede os for at takle mobil-telefonerne først. Samtidig fortsætter vi drøftelserne med industrien om andre produkter," siger han.

Stor udfordring med lille oplader

Han erkender blankt, at det er noget af en udfordring at udvikle en lille oplader, der kan anvendes til både mobiltelefoner og bærbare computere, der kræver en langt højere ydelse at oplade. For eksempel kræver en mobiltelefon blot 1,5 watt, mens en bærbar computer kræver næsten 100 watt.

Samtidig skal der tages hensyn til sikkerhed og energi-udnyttelse.

Bridget Cosgrave fra brancheorganisationen Digital Europe, mener, at det er muligt at udvide ideen med fælles mobiloplader til også at dække andre mobile apparater. Hun tilføjer dog, at der ikke for tiden er nogen planer om at gå i den retning.

Samme melding kommer fra Susan Smith, talsperson for Nokia, som meddeler, at Nokia ikke "arbejder på denne mulighed." Nokia er usikker på, om det overhovedet teknisk kan lade sig gøre at sikre det varierende strømbehov med den samme oplader.

Der findes allerede i dag universal-opladere, men de er alle på størrelse med en oplader til bærbare computere, hvilket betyder, at de mister en masse energi, hvis de blot oplader en mobiltelefon.

Ifølge EU anvendes der i dag mellem 350 millioner og 400 millioner mobil-telefoner i EU.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer