Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Spammer Ralsky indrømmer aktie-snyd

Tidligere dømt stor-spammer indrømmer snyd med værdiløse aktier og risikerer mere end syv års fængsel.

Computerworld News Service: Alan Ralsky, stor-spammeren, som i 1995 blev dømt for bedrageri, kan stå over for mere end syv år i fængsel. Han har erklæret sig skyldig i en sag om aktie-snyd, hvor han har udsendt spam-mails, der har reklameret for næsten værdiløse kinesiske aktier.

Sammen med fire kumpaner erklærede Alan Ralsky sig mandag skyldig i sagen, og fulgte dermed de tre andre, der allerede havde indrømmet, fortæller det amerikanske justitsministerium. Derudover er endnu tre personer sigtet i sagen. Sigtelserne blev rejst i Michigan i 2007.

I 2004 og 2005 blev gruppen involveret i en række konspirationer, der alle havde det formål at manipulere aktiepriserne ved hjælp af falske eller vildledende spam-mails. Når priserne først var blevet blæst unaturligt højt op på en aktie, profiterede gruppen ved at sælge sine aktier og dele overskuddet. De fleste var billige aktier for amerikanske firmaer, der er ejet fra Hong Kong og Kina, fortæller ministeriet.

Den 64-årige Alan Ralsky kommer fra byen Bloomfield Hills i Michigan. Han erklærede sig skyldig i at have konspireret om at udføre 'wire fraud' (bedrageri begået ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler - hvilket er en skærpende omstændighed i USA), mail-bedrageri og i at have overtrådt den amerikanske CAN-SPAM-lov.

Som en del af skyldserklæringen anerkendte Alan Ralsky desuden, at han kan komme til at sidde i fængsel i op mod 87 måneder og at han kan blive idømt en bøde på godt 5,5 millioner kroner.

Hans svigersøn, den 38-årige Scott Bradley, erklærede sig skyldig i de samme anklager, og han måtte dermed anerkende en mulig dom på 78 måneder og en tilsvarende bøde.

Den 45-årige John Brown fra Fresno, Californien, indrømmede, at han havde været med til at udvikle et botnet til at udsende de bedrageriske mails. Han erklærede sig desuden skyldig i at have konspireret om at udføre 'wire fraud', mail-bedrageri og i at have overtrådt CAN-SPAM-loven. Derudover erklærede han sig skyldig i at have konspireret om at udføre computer-bedrag. Han står over for så meget som 63 måneder i fængsel og en bøde på godt 400.000 kroner.

46-årige William Neil fra Fresno og 36-årige James Fite fra Culver City, Californien, erklærede sig også skyldige i sagen. De fem står til dom 29. oktober.

70 millioner spam-mails om dagen

Udover at have udsendt falske og vildledende informationer i spam-mail, havde de sigtede også udviklet software, der skulle gøre det svæt at spore, hvem der stod bag, fortæller det amerikanske justitsministerium.

De brugte desuden ulovlige metoder til at komme omkring spam-blokeringer og til at narre folk til at åbne meddelelserne og reagere på dem. De forfalskede headers, brugte proxy-computere til at udsende spam-beskederne og brugte falske domænenavne, forklarer ministeriet.

Alan Ralsky bliver anset for at være en af verdens værste spammere, mens han selv præsenterer sig som forretningsmand. Han skulle på et tidspunkt have indrømmet at have udsendt mere end 70 millioner spam-mails om dagen.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere