Artikel top billede

Det danske spilfirma, The Game Factory, der har lavet et Postmand Per computerspil, skal nu lukke. Foto: gamefactorygames

Det danske spilfirma Game Factory drejer nøglen om

Spilfirmaet The Game Factory kommer nu under kontrolleret nedlukning efter, at moderselskabet K. E Matthiasen overtages af legetøjsgiganten Top Toy.

Postman Per og Garfield er nogle af de figurer, der bliver berørt, når Top Toy, der blandt står bag Fætter BR, pr. 1. juli overtager den danske legetøjs- og spilproducent K.E. Mathiasen.

Alt tyder på, at The Game Factory ikke kommer til at overleve overtagelsen.

Administrerende direktør i K.E. Mathiasen, Steen O. Hansen, retter nemlig et hårdt angreb mod datterselskabet The Game Factory.

"Underskuddene i vores koncern kommer i 2007 og 2008 fra The Game Factory. The Game Factory er ikke en del af overtagelsen, og lige nu arbejder vi på at finde løsninger, der sikre en kontrolleret nedlukning af selskabet," siger Steen O. Hansen.

Familieejet selskab

Af regnskabstal fra selskabs- og erhvervsstyrelsen fremgår det, at The Game Factory har lidt et tab på omkring 100 millioner kroner over de sidste tre år.

Henrik Mathiasen, der er i familie med stifteren af selskabet K.E. Mathiasen har stået i spidsen for The Game Factory, men Steen O. Hansen vil ikke skyde skylden på direktøren i selskabet

"Det er fælles beslutninger fra den samlede direktion, der har ligget til grund for udviklingen i The Game Factory," siger Steen O. Hansen.

I juni 2008 var Henrik Mathiasen ude i store danske dagblade og fortælle, at selskabet forventede et salg på omkring 500.000 af deres nyeste spillancering "Zenses" til Nintendo DS.

Spillet modtog senere en lunken anmeldelse fra et af verdens største spilmedier, IGN.

Dyre licensrettigheder knækkede spilfirma

The Game Factory ejede licensrettigheder til at publicere spil med figurer som Postmand Per, Garfield og figurer fra Cartoon Network. Ifølge spilekspert Jakob Stegelmann har købet af licensrettighederne været en faktor i selskabets dårlige økonomi.

"I stedet for at lave nogle gode spil, har selskabet fokuseret på at købe licensrettigheder til halvkendte figurer, der alligevel ikke kan tage kampen op mod de helt store mærker som Star Wars og Indiana Jones," siger Jakob Stegelmann.

The Game Factory har primært lavet spil bygget over deres licenrettigheder til Playstation, Nintendo og pc-platformene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren