Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

EU kræver international styring af internettet

Hvem skal have det afgørende ord om internettets udvikling. EU, USA, verden? EU kører de politiske kanoner i stillling.

"ICANN skal ikke kun være ansvarlig over for den amerikanske regering, men over for det verdensomspændende fællesskab af internetbrugere."

Udtalelsen kommer fra Europa-kommisionen, der dermed lægger op til et politisk slagsmål med USA i den kommende tid.

30. september i år udløber en særaftale mellem det amerikanske handelsministerium og ICANN, der står for den overordnede kontrol og udvikling af internettet.

Det er ICANN, der står for den overordnede tildeling af internet-domæner. ICANN har blandt andet besluttet, at det fremover bliver muligt at definere sit eget topleveldomæne.

Ligeledes har ICANN ansvaret for internettets rodservere, der er ved at blive opgraderet til IPv6.

ICANN: Ingen ændring - EU: Stor ændring
Når ICANN's Joint Partnership Agree­ment (JPA) med det amerikanske handelsministerium udløber 30. september, er det meningen, at ICANN skall være en uafhængig privat nonprofitorganisation.

Da Computerworld i 2008 talte med Paul Levins, ICANN's executive officer og vice president for offentlige anliggender, nedtonede han betydningen af aftalens udløb.

"Folk spørger ofte, hvad der så sker med ICANN. I realiteten vil der ikke ske det store. Udløbet af JPA er ikke et signal om, at vi forandres. Når JPA udløber, vil organisa­tionen stort set være den samme," siger Paul Levins.

Står det derimod til EU vil organisationen ICANN ikke være den samme, når aftalen udløber. Den overordnede styring af ICANN skal være international.

Viviane Reding, EU's kommisær med ansvar for informationssamfundet og medier siger:

"ICANN, internettets navne- og nummerorganisation, er ved at nå til et afgørende punkt. Vil den blive en fuldstændig uafhængig organisation, der er åben og ansvarlig for det globale fællesskab af internetbrugere?

Dette er hvad europæerne ønsker og arbejder for. Jeg opfordrer USA til at samarbejde med EU, så dette mål kan føres ud i livet."

EU-kommisionen siger endvidere at "den private sektor fortsat bør varetage førerskabet, men at dette bør foregå indenfor klare retningslinjer, der skal fastlægges gennem dialoger på internationalt plan."

Gammel strid blusser op

Striden om kontrollen med ICANN og dermed internettet er ikke ny.

Op til og under FN-topmødet om informationssamfundet i 2005 var spørgsmålet om ICANN genstand for ophedet debat, ligesom emnet var oppe og vende på FN's første Internet Governance Forum i 2006.

Senest har ICANN's planer om selvdefinerede topleveldomæner medført kritik fra FN.

Med udløbet af aftalen mellem det amerikanske handelsministerium og ICANN håbede USA, at striden kunne bilægges, men den nyeste melding fra EU synes at lægge op til en fornyet politisk strid om, hvem der skal have den overordnede kontrol med internettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere