I dag er det 20 år siden, at kampvognene afbrød den demokratiske dans på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Den kinesiske regering valgte 4. juni 1989 at rydde pladsen for studerende, journalister og borgere, der demonstrerede for større gennemsigtighed i regeringen og mere demokrati i Kina.
Siden er der sket meget i Kina, og internettet har for længst vundet indpas. Det kinesiske internet informationscenter skønner, at der er op mod 300 millioner internetbrugere i landet. Derfor har den kinesiske internetcensur forberedt sig godt på årsdagen ved at blokere for Twitter og Hotmail. Samtidig er der flere politifolk på gaden end normalt.
"På Peking Universitet er der lidt flere sikkerhedsfolk end normalt," fortæller Zhang Lu Wen, nyuddannet kandidat fra Peking Universitet til Computerworld.
"Jeg har dog ikke oplevet, at min Gmail eller Messenger er blokeret."
Tidligere i år var det YouTube, som den kinesiske internetcensur blokerede for, og adgangen er ifølge Computerworlds kilder endnu ikke genåbnet.
Twitter kan føre til masseoptøjer
Tidligere i år har Twitter efter sigende spillet en ledende rolle i organiseringen af massedemonstrationer i Moldova.
Men selv hvis den kinesiske internetcensur blokerer for vestlige nettjenester, har kineserne lokale alternativer, de benytter.
"Jeg kender godt Twitter, men jeg bruger den kinesiske service Feixin," fortæller Zhu Hui, bankfunktionær i den kinesiske bank Zhong Xin.
Men hvorfor bruger du ikke Twitter?
"Hvorfor skal jeg bruge Twitter," svarer Zhu Hui - og afbryder samtalen.
Computerworld har ikke fået melding om, at de kinesiske internettjenester er blokeret, og der kommer stadig opdateringer fra Kina via den alternative kinesiske twitter-tjeneste.
Derfor kan det være tvivlsomt, hvor stor betydning blokeringen har for internetbrugerne i Kina, hvis styret blokerer for et medie, som de alligevel ikke bruger.
Bange for interne kritikere
Ifølge Kina-ekspert og journalist, Mette Holm, er det snarere, at interne kritikere ved hjælp af Twitter kan nå ud til et stort udenlandsk publikum, der nøje følger med i den kinesiske udvikling.
"Det er selvfølgelig irriterende for regeringen i Kina, at udlandet kritiserer dem. Men det er noget, de kan leve med. Det er snarere det, at kritikere internt i Kina får adgang til et stort internationalt publikum, som regeringen er bange for," siger Mette Holm.
"Styrets automatreaktion har indtil videre været at lukke for udenlandske nettjenester, og her i år er de ekstra varsomme på grund af alle de jubilæumsår. Jeg er sikker på, at der hos ledende kredse i styret er en forståelse for, at de er nødt til at liberalisere, men indtil videre har de ikke kunne få sig selv til at tage det afgørende skridt," siger Mette Holm.
I år er netop et særligt jubilæumsår for kineserne:
• I 1919 opstod den første studenter demokrati-bevægelse i Kina.
• I 1949 blev den kinesiske folkerepublik dannet.
• I 1959 drog Dalai Lama i landflygtighed, efter et oprør mod styret i Beijing blev slået ned.
• I 1969 kulminerer kulturrevolutionen i Kina.
• I 1989 ryddede regeringen Den Himmelske Freds Plads.
• I 1999 slog regeringen hårdt ned på Falungong-bevægelsen.