Artikel top billede

Dansk Folkeparti: EU skal presse telebranchen

Europaparlamentsvalg 2009: Morten Messerschmidt, spidskandidat for Dansk Folkeparti vil sikre det frie internet og samtidig stramme telebranchens pristøjler.

Turbosnakkeren Morten Messerschmidt vil gerne i EU-parlamentet. Og blandt de sager han vil tage op i parlamentet er de tekniske og juridiske begrænsninger som ifølge Messerschmidt sniger sig ind på nettet.

Computerworld sætter i ugerne op til Europaparlamentsvalget fokus på spidskandidaternes it-politiske holdninger.

Morten Messerchmidt, tidligere it-ordfører og nuværende Europa-ordfører for Dansk Folkeparti, står øverst på listen for partiet til det kommende valg.

Han vil arbejde for, at EU sikrer basale rettigheder på internettet. Både i forhold til nettets tekniske og indholdsmæssige regulering.

"Noget af det der er mest interessant er hele spørgsmålet om reguleringen af internettet. I Europaparlamentet har man blandt andet diskuteret om bloggere skal registreres. Det synes jeg er en meget uheldig tendens," siger Morten Messerschmidt.

Han mener, at internettets muligheder for frie ytringer ikke må begrænses. Heller ikke i form af tekniske forhindringer.

"Det er også en af grundene til, at jeg har arbejdet relativt meget med spørgsmålet om open source og åbne standarder. Det er sindssyg vigtigt at internettet ikke bliver et proprietært net, eller at man på den ene eller anden måde skal kvalificere sig til at komme på," lyder det fra Morten Messerschmidt.

"Men jeg skelner mellem adgang til internettet og indhold og så strafferetslige forhold. EU skal være med til at muliggøre samarbejdet mellem de enkelte landes politi," siger Morten Messerschmidt, og peger på, at det blandt andet kan gøre sig gældende med hensyn til børneporno.

Forskning og udvikling

Dansk Folkepartis kandidat mener, at der bør være større valgfrihed for de enkelte lande om de vil deltage i - og være med til at finansiere EU's store forsknings- og udviklingsprojekter, som for eksempel Galileo-projektet.

Han mener dog, at samlet forskning er et område, hvor EU har en mulighed for at markere sig. Især hvis styringen af økonomien bliver bedre.

Et andet initiativ som Morten Messerschmidt gerne vil følge til dørs i EU-parlamentet handler om patenter. Morten Messerschmidt mener, at patentsystemerne i Europa skal strømlines, så det er nok at ansøge om et patent et sted. Det forslag er tidligere strandet i EU-systemet.

"Det var vist fordi man ikke kunne blive enige om, hvilket sprog man skulle ansøge på. Det er jo EU, når EU er værst," konstaterer Morten Messerschmidt, der fortæller, at patentsystemet blev udpeget som det vigtigste innovationsskridt EU kan tage af Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, på et møde med den danske politiker.

"Det skal ikke være som i USA, men der er store perspektiver i en fælles ordning," siger Morten Messerschmidt.

Han mener desuden, at EU skal gå endnu videre i sit pres for at få teleselskabernes priser ned.

"Jeg mener, at man skal regulere prisen i detailleddet, så forbrugerne kan mærke det mere direkte Der er stadig en meget stor avance for teleselskaberne," siger Morten Messerschmidt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere