Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Bankerne scorer 72 millioner på netbank-overførsler

Samlet set koster det danske bankkunder 70 millioner kroner, når de via netbanken overfører penge til en anden konto.

Mange bække små gør en stor å.

Den gamle talemåde må siges at holde vand, når det gælder bankernes indtægter på de overførsler, som netbankkunderne foretager fra tid til anden.

Bankernes overførselsindtægter hænger nemlig nøje sammen med, at kunderne mister en rentedag ved kontooverførsler.

Det skyldes, at når en kunde eksempelvis overfører penge fra Bank A til Bank B om mandagen, vil pengene først være til rådighed i Bank B om tirsdagen.

Kunden i Bank A kan samtidigt vinke farvel til renteindtægter om mandagen, hvilket ifølge en ældre beregning fra bankernes brancheforening, Finansrådet, samlet set giver mistede renteindtægter på to kroner om måneden i gennemsnit per kunde

Med over tre millioner netbankkunder i Danmark svarer det til, at netbankoverførslernes mistede rentedage samlet set koster kunderne godt 72 millioner kroner om året.

Beregningen er dog behæftet med en vis usikkerhed, da den blev udregnet på et tidspunkt med højere rente, færre netbankkunder og givetvis en forskel i antallet af digitale pengeoverførsler.

Lever op til kravene

Hos Finansrådet forklarer underdirektør Tina Füssel, at denne praksis har været anvendt siden de første netbanker så dagens lys i Danmark i midten af 1990'erne.

"Der ligger en vis indtjening for bankerne i de mistede rentedage, men bankerne er jo på det punkt en helt almindelig virksomhed, der skal tjene penge, og det er altså heller ikke gratis at vedligeholde it-systemer," forklarer hun til Computerworld.

Tina Füssel understreger samtidigt, at kundernes mistede rentedag er nævnt i bankernes forretningsbetingelser.

Erhvervslivet dækker sig ind

"Bankerne lever desuden op til både politikernes og Bank for International Settlements' (BIS) krav om, at det er "gode" penge, som kunderne får overført," siger hun.

De "gode" penge bliver sikret via en daglig clearing i Nationalbanken, hvor bankernes interne overførsler bliver udregnet og afstemt efter, hvor meget den enkelte bank skal have eller give til andre banker.

Kan overføres med det samme

Rent teknisk behøver man dog ikke vente en dag med at få clearet overførslerne via en national bank.

I England har man længe haft tre dages ventetid med at få overført penge, hvilket nu har afstedkommet implementeringen af det såkaldte Faster Payment-system, så briterne kan overføre penge mellem to konti i noget nær realtid.

Ifølge Tina Füssel fra Finansrådet kan en lignende løsning også sagtens indføres i Danmark, selv om den kostede de engelske banker omkring 2,5 milliarder kroner at indføre.

Hun fortæller, at den udgift vil blive viderebragt til enten kunderne eller aktionærerne.

"Vi kunne teoretisk godt cleare penge i Danmark flere gange om dagen, men - som det engelske eksempel viser - kræver det en del systemudvikling, og det skal jo sammenholdes med, hvad kunderne reelt får ud af det," lyder det fra Tina Füssel.

Erhvervskunder er opmærksomme

Udover de godt 72 millioner kroner banker sparer fra privatkundernes konti grundet manglende rentedage, gælder der også de samme betingelser for erhvervslivet.

Men selv om summerne er højere, og overførslerne foregår oftere, har de fleste virksomheder ifølge Tina Füssel forsøgt at dække sig ind med hensyn til rentetab.

Hun fortæller nemlig, at danske virksomheder med mange pengeoverførsler er yderst opmærksomme på de manglende rentedage og i flere tilfælde forhandler med bankerne på netop det punkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere