Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Stor sikkerhedsopdatering fra Oracle

Oracle klar med opdateringspakke, der retter ikke mindre end 43 sårbarheder i en række Oracle-produkter.

Computerworld News Service: Oracle frigiver sikkerhedsopdateringer en gang i kvartalet, og den nyeste pakke er nu på gaden.

Oracles opdateringspakke retter ikke mindre end 43 sårbarheder i en bred vifte af firmaets produkter som Oracle Application Server, E-Business Suite, PeopleSoft Enterprise og WebLogic Server.

16 af opdateringerne er til forskellige database-versioner.

Ifølge et blogindlæg på Oracles internationale produkt-sikkerheds-blog, kan den mest alvorlige sårbarhed, som påvirker versionerne 9.2.0.8 og 9.2.0.8DV, "muligvis give hackere fuld kontrol over en sårbar server."

Andre opdateringer er til forskellige 10g og 11g-versioner.

Ifølge bloggen løser de nye opdateringer desuden otte problemer med WebLogic og AquaLogic-produkter, som for eksempel JRockit og WebLogic Server plugin til Apache og IIS Web servers.

Derudover er der opdateringer til E-Business Suite Release 12, version 12.0.6 og Release 11i, version 11.5.10.2, og løsninger på problemer i PeopleSoft PeopleTools 8.49; PeopleSoft HRMS 8.9 and 9.0; Oracle XML Publisher 5.6.2, 10.1.3.2 og 10.1.3.2.1; Oracle Outside In SDK HTML Export 8.2.2 og 8.3.0; og forskellige versioner af BI Publisher.

Alle detaljerne kan ses på Oracles hjemmeside.

Oracle frigiver opdateringer fire gange om året. Næste gang bliver efter planen d. 14. juni.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere