Artikel top billede

Microsoft slipper Internet Explorer 8 løs på dansk

Microsofts ottende Explorer-browser ser dagens lys på dansk i eftermiddag. I testperioden har den fået drøje hug for blandt andet at være langsommere end sine konkurrenter.

Internet-browseren Internet Explorer 8 har været længe undervejs, men i dag trækker Microsoft det næsten et år gamle beta-mærkat af - prøvetiden er overstået.

Microsoft lover, at Explorer 8-browseren har forbedret sikkerhed, mulighed for at browse privat og muligheden for at skære dele af en hjemmeside ud og gemme hjemmeside-delen for siden at kunne fremvise den til andre.

Derudover sker den nok største forandring i standard-rummet på browseren, fordi Microsoft efter utallige års tovtrækkerier har indvilliget i at hoppe med på web-kommissoriets standarder.

Det skulle gøre det nemmere for web-udviklere at designe hjemmesider, der fungerer optimalt i Explorer, Firefox, Safari, Opera, Chrome og alle de andre browsere, hvilket dog kan skabe lidt problemer med hensyn til bagud-kompatibiliteten i ældre versioner af Internet Explorer.

Derfor har Microsoft også indbygget en kompromis-løsning, hvor udviklerne kan angive, hvilken browser websitet kører bedst i.

Det skriver cnet.com.

Konkurrenterne indhenter på hastighed

Internet Explorer kommer på markedet på et tidspunkt, hvor Microsofts browser-dominans er kommet under pres fra især Mozilla, der med sin Firefox-browser næsten æder andele måned for måned.

I 2004 kunne Microsoft bryste sig af at sidde på over 90 procent af markedet, mens det fem år senere er dalet til 70 procent.

Udover Mozilla har den gamle konkurrent Apple, den nye rival Google og ikke mindst den norske opkomling hakket Microsoft i hovedet med, at deres browsere er hurtigere end Internet Explorer 8.

Microsoft har svaret igen med, at selskabets nyeste browser (næsten) kan leve op til konkurrenternes hastigheder.

"I de fleste tilfælde kan forskellen bogstaveligt talt måles i den tid det tager at blinke med øjnene," har selskabets Amy Barzdukas været ude og sige for at berolige fartglade Microsoft-surfere.

Browseren vil være mulig at hente i en dansk version - men først efter klokken 17.

Danmark bliver dermed blandt de 25 lande, der får mulighed for at hente Internet Explorer 8 på modersmålet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer