Multimedieskat vil koste 100.000 hjemmearbejdspladser
Regeringens forslag til skattereform, som inkluderer en multimedieskat, hvor arbejdsgiverbetalt telefon og computer beskattes med 5.000 kroner om året, vil betyde et markant fald i antallet af hjemmearbejdspladser. Tal fra Skatteministeriet viser, at 25 procent af de 450.000 hjemmearbejdspladser i Danmark vil blive valgt fra. Det står i kontrast til skatteminister Kristian Jensens (V) egne udtalelser om, at man ikke forventer nedgang i tallet, på trods af multimedieskatten.
(Jyllands-Posten)
IT Factory-software solgt
Det tyske softwarefirma GROUP Business Software har købt den software, som kurator Boris Frederiksen igennem de sidste par måneder har forsøgt at få afsat. Software as a service-løsningen skal styrke det Frankfurt-baserede firmas tilbud inden for netbaserede ydelser og skal styres fra det tyske firmas danske afdeling. Prisen for salget er endnu ukendt.
(Børsen)