Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Sony Ericsson mener, at high-end-mobiler og mere fokus på underholdning er fremtiden. Det fortalte selskabet på GSMA Mobile World Congress i Barcelona.

Sony Ericsson vil lege sig igennem krisen

Mobilgiganten Sony Ericsson er klar med en ny strategi, der skal få gang i hjulene i det økonomisk trængte selskab.

På den store mobilmesse, GSMA Mobile World Congress, der begynder i Barcelona i dag, har den svensk-japanske mobilproducent Sony Ericsson allerede løftet sløret for, hvad den håber kan bringe virksomheden ud af finanskrisens klør.

Den nye strategi, som firmaet kalder 'Entertainment Unlimited' skal gøre underholdning til en integreret del af Sony Ericssons mobile ydelser. Det skriver cnet.com.

Video på mobil og tv

Til det formål har firmaet lanceret en ny software, MediaGo, der udbygger den eksisterende PlayNow Music-funktion.

Den betyder, at man i stedet for blot at kunne spille musik nu også kan hente videoer, podcasts og billeder ned på sin pc, og overføre dem til sin Sony Ericsson-mobil.

Dyre mobiler skal trække salget

Firmaet lancerede samtidig en ny high-end-mobil, Idou, der med 12,1-megapixelkamera og touch-skærm skal tage kampen op med blandt andet Apples iPhone.

Allerede i sidste måned løftede Sony Ericsson lidt af sløret for, at netop high-end-markedet ville have stor prioritet i forsøget på at komme helskindet igennem den økonomiske afmatning.

I et mobilmarked, som analysehuset IDC generelt spår vil gå tilbage, er high-end-telefoner og de såkaldte smartphones de eneste lyspunkter, som analysehuset mener vil se vækst.

I konkurrenternes fodspor

Men Sony Ericsson er ikke alene med tanken om at fusionere underholdning og mobiltelefoni.

Netop den strategi har Apple med sin iPhone haft stor succes med, hvor populariteten ikke mindst skyldes det massive udbud af både film og musik fra iTunes Music Store - Apples onlinebutik.

Også Nokia har i længere tid haft deres Comes with music-projekt på vingerne, der også integrerer musik og andre former for multimedia i mobiltelefonerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere