Artikel top billede

Danske Bank skrotter software-leasing

Efter IT Factory-skandalen har Danske Bank besluttet at droppe software-leasing, oplyser Peter Straarup. Banken havde 350 millioner kroner i klemme i sagen.

IT Factory-skandalen får nu konsekvenser for resten af it-branchen.

Danske Bank, der havde 350 millioner kroner ude at svømme i form af blandt andet leasing-aftaler til IT Factory, strammer nu gevaldigt op.

Fremover bliver det meget svært at overtale en Danske Bank-ansat til at nøjes med en enkelt underskrift, oplyser bankens øveste chef, Peter Straarup til RB-Børsen.

"Jeg tror også, at det bliver meget svært at lease for eksempel softwareprogrammer fremover. I sig selv er software-programmer et fremragende leasing-objekt, men det er forbandet svært at kontrollere. Og derfor vil vi som udgangspunkt indtil videre sige nej til den slags forretninger hos os," siger Peter Straarup.

Den kontante udmeldning fra bankchefen kommer på en dag, hvor Danske Bank har leveret et katastrofalt regnskab og måtte fyre 350 medarbejdere - heraf 100 it-folk.

Svindel for 1,3 milliard kroner

En lang række banker har mistet penge i forbindelse med IT Factory-sagen, hvor det for nylig er kommet frem, at Stein Bagger har forfalsket underskrifter fra op imod 30 bankfolk.

De fleste banker er dog forsikret mod kriminalitet af denne type.

Danske Banks topchef har en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt i IT Factory-sagen, hvor han mener, at der er mange bortforklaringer.

"Den mest naturlige bortforklaring er, at i det danske system er vi normalt ret tillidsfulde. At være udsat for snyd, bedrageri og forfalskninger af underskrifter i et så tungt omfang, som det var tilfældet i IT Factory - det er ikke indenfor vores kreditfolks univers."

"Der var blanke revisionspåtegninger. Og det forhold, at der kommer penge ind på en konto, og der vedvarende kommer store millionbeløb ind på kontoen, som der er tale om i IT Factory, det får jo bankfolk til at tro, at der bliver solgt noget. Men omvendt har der været klare advarselssignaler i IT Factory, og det skullle vi have set," siger Peter Straarup til RB Børsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere