Artikel top billede

Folketinget spærrer for The Pirate Bay

Folkevalgte politikere og medarbejdere i Folketinget har ikke længere adgang til Pirate Bay.

Adgangen til den omdiskuterede hjemmeside The Pirate Bay blev mellem tirsdag og onsdag spærret i det danske parlament, Folketinget.

Dermed møder ansatte og politikere i Folketinget i stedet for The Pirate Bay nu et stopskilt, hvis de taster adressen på den svenske torrentside ind i en internetbrowser.

Spærringen er sket, fordi Østre Landsret i november stadfæstede en kendelse fra Fogedretten på Frederiksberg, som i en sag rejst af IFPI og 42 andre rettighedshavere, pålagde den Telenor-ejede internetudbyder Tele2 at spærre kundernes adgang til det svenske torrentsite Pirate Bay.

Brev satte spærringer igang

Landsrettens afgørelse fik omkring jul rettighedshavernes advokat til at udsende et brev til en række større teleselskaber, hvor interesseorganisationen opfordrede selskaberne til at spærre kundernes adgang til internetsiden på samme måde.

I juletiden fik også internetudbyderen Telia brev om spærringen af The Pirate Bay. Og det er dette brev, som nu er årsagen til spærringen af Pirate Bay på de folkevalgte politikeres computere. Folketinget køber nemlig sin internetadgang hos internetudbyderen Telia.

Det fortæller Ole Søndergaard, der er it-chef i Folketinget.

Spærring nem at omgå

Den tekniske spærring af The Pirate Bay er kraftigt debatteret.

Kritikere fremhæver, at det er både let og lovligt at omgå spærringen. Rettighedshavernes stjerneadvokat Peter Schønning har således i Østre Landsret fremhævet, at rettighedshaverne aldrig har klaget over spærremetoden, og at der vil være mange danskere, som ikke kan omgå spærringen.

Samtidig bruger mange erhvervskunder ofte egne dns-servere i stedet for dem, som teleselskaberne tilbyder. I disse tilfælde har fogedforbudet mod The Pirate Bay ingen indflydelse, idet teleselskaberne kun kan spærre adgangen til The Pirate Bay på deres egne dns-servere.

Ifølge Ole Søndergaard benytter Folketinget imidlertid internetleverandørens dns-servere. Derfor spærres adgangen til The Pirate Bay i Folketinget på lige fod med resten af Telia-kunderne.

"Folketingets brugere er underlagt de samme restriktioner, som Telia giver sine øvrige kunder," skriver Ole Søndergaard i en e-mail.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere