Fyringssæsonen er indledt

I én stor samlet bevægelse træder it-branchen tungt et trin ned på stigen og sætter sig uroligt til rette. Branchens toneangivende selskaber drosler ned i en stor pludselig bevægelse, der vil give dønninger langt ud i periferien af it-branchen og under alle omstændigheder mane til forsigtighed og tilbageholdenhed med mange kommende investeringer og planer.

Siden nytår er det væltet ind med fyringsmeddelelser og kommende nedskæringsrunder fra mange store it-selskaber.

På den internationale bane tæller de blandt andre TeliaSonera, Motorola, Nokia, Lenovo, Google, Sun, Dell, Unisys, Motorola, Seagate, Microsoft, IBM, Intel, AMD, Sony Ericsson og EMC, der alle i løbet af 2009 skærer ned med sammenlagt titusindvis af medarbejdere for at tilpasse deres omkostninger til den ny virkelighed, der har ramt erhvervslivet som direkte konsekvens af finanskrisen.

"Alle teknologi-leverandører forsøger at optimere deres medarbejderstabs nuværende niveau. Der er i dag en dramatisk overkapacitet af teknologi i de fleste selskaber. Og tidens nedskæringer, fyringer, opkøb og fusioner betyder, at selskaberne vil skære ned på deres teknologi-investeringer i 2009 og sikkert også 2010," siger Gartner-analytiker Kenneth Chin til InternetNews.com.

Mange af selskaberne har enten underleverandører eller deciderede afdelinger i Danmark. Det betyder, at nedskæringerne får direkte konsekvenser for en lang række danske medarbejdere.

Fyringer i Vedbæk

Det er noget, som Microsoft - som Computerworld og Great Place to Work i november 2008 udnævnte til Danmarks bedste it-arbejdsplads - må sande.

Her mister 90 medarbejdere i udviklingsafdelingen i Vedbæk deres arbejde som led i selskabets første store internationale fyringsrunde nogensinde i dets 34-årige historie.
Microsofts topchef Steve Ballmer begrunder opsigelserne af i alt 5.000 medarbejderes med ord, der på mange måder afspejler de øvrige selskabers baggrund meget vel:

Selskabet står i det "mest udfordrende økonomiske klima nogensinde," og "elimineringen" af de pågældende job er "afgørende for vores evne til at justere selskabets omkostningsstruktur, så vi har ressourcer til at understøtte fremtidens profitable vækst," lyder det fra Steve Ballmer i en e-mail udsendt til alle koncernens medarbejdere. Du kan læse e-mailen i dens fulde ordlyd her.

Med andre ord: Der skal spares penge, hvis selskabet også i fremtiden skal kunne være konkurrencedygtigt.
Det er sagt på en anden måde nødvendigt at sænke omkostningerne til et niveau, der passer til den faldende efterspørgsel og de dermed pressede priser, så det igen bliver muligt at skalere op, når efterspørgslen igen stiger.

Katastrofalt kvartal

Nøjagtig samme situation står de øvrige selskaber i.
De har brugt det meste af 2008 med gradvist at skære løsthængende flæsk væk - altså hakke af på de udgifter, som er gået til rejser, print, planlagte investeringer, pc'er, frokoster, biler, repræsentation og så videre.

Det er sket i håbet om, at tiderne vil skifte, og der igen vil komme gang i forretningen, altså at vejrudsigten ville skifte fra diset og uklart til en form for opklaring, at de gode væksttider vil vende tilbage.

Det er bare ikke sket. Det seneste kvartal har været en total katastrofe for de fleste selskaber med nedjustering af nedjusteringerne og bekymrede økonomidirektører bøjet over regneark med stribe efter stribe af røde tal.
Der er forskellige meninger om, hvor meget det er nødvendigt at gå til stålet, før en reduktion af medarbejderstaben virkeligt flytter noget.

Flere brancheeksperter mener, at kun reduktioner på mere end syv procent af medarbejderstaben har nogen gunstig effekt, mens vurderingen lyder, at mange af de toneangivende it-selskaber skal op på mere end 10 procent, før selskabet er på omgangshøjde med efterspørgelsen og markedet og dermed har den ønskede effekt.

Igen illustrerer Steve Ballmer situationen meget godt. Han skriver nemlig i sin udsendte e-mail til selskabets medarbejdere, at Microsofts omsætning i det ellers så lukrative seneste kvartal, der er andet kvartal i Microsofts regnskabsår, ligger hele 900 millioner dollars under det forventede. Altså 5,2 milliarder kroner under det forventede.

Når man halser så meget bagefter, er der med andre ord ingen umiddelbare tegn på pludselig opklaring i den kommende tid.

Faktisk ser det meget værre ud end først antaget. Og det betyder, at selskaberne er nødt til at tilpasse deres virksomheder til en størrelse, som de mener, er nogenlunde fremtidssikker.

Hver fjerde skal skære

Mange af de pågældende selskabers tilpasninger rammer også i Danmark, hvor it-selskaberne samtidig er presset af nøjagtigt de samme grunde, som de store internationale selskaber.

Ifølge analysehuset IDC forventer hver fjerde danske it-virksomhed at skulle skære ned på antallet af ansatte i løbet af i år.

Værst ser det ud i hardware-branchen, hvor næsten hvert andet danske selskab ifølge en ny undersøgelse, der er foretaget blandt 600 firmaer, forventer at skulle skære ned i 2009.

I alt beskæftiger den danske danske it-branche ifølge IDC omkring 100.000 mand.

IDC vurderer, at væksten i branchen vil være på et rundt nul i 2009, hvilket vil føre til en samlet reduktion af medarbejderskaren på mellem 2.000 og 3.000 mand - altså et fald på to-tre procent.

Tornerosesøvn

"It-branchen står over for en brat opvågning i 2009," siger Per Andersen, administrerende direktør for IDC Nordic.

Han mener, at de danske it-virksomheder ikke har formået at tilpasse sig i tide, fordi 2008 faktisk blev et rimeligt år for de danske it-selskaber.

"Det har nok forledt dem til at tro, at der nok ikke var nogen problemer under opsejling. Nogle har da reageret på det, men der har været en generel stemning af, at det nok ikke går så galt. Der har været en udstrakt tendens til tornerosesøvn sidste år, og vores analyse viser, at der stadig er markante spor tilbage af den," siger Per Andersen.

IDC's forventninger til vækst i it-markedet i Danmark i 2009 er ganske beskedne. Kun nogle få procent kan det blive til. Og det står i kontrast til den relativt optimistiske stemning, der stadig er i dele af it-branchen, mener Per Andersen.

"Det ser nu ud til, at det går ret skidt. Der har været snak om krise i hele 2008, men man har ikke kunnet mærke det. Situationen er den, at der kommer en voldsom effekt nu," siger han.

Hjernemanglen

Mere afdæmpet er andre analytikere, der mener, at den danske it-branche vil slippe billigere end andre landes it-brancher.

"Jeg tror ikke, vi kan se os fri for, at der vil være nedskæringer, men i modsætning til mange andre steder i både Europa og resten af verden er vi meget langt fremme i udnyttelsen af it og netværk i Danmark og Skandinavien," mener Torben Rune, analytiker hos Netplan.

Med i billedet hører, at den danske it-branche længe har været alvorligt presset af manglen efter kvalificeret arbejdskraft.

Det betyder, at nedskæringerne og faldet i efterspørgslen i første omgang vil betyde, at efterspørgslen på nye folk vil falde. Presset vil med andre ord aftage, og de huller, der tidligere er opstået, vil blive fyldt ud.

"Jeg tror, der bliver holdt igen med nyansættelser, men man skal tænke på, at man har haft en ret presset situation i forhold til arbejdskraft i Danmark. Desuden tager det tid at oplære it-folk, så det er en ret drastisk beslutning at skulle fyre folk, hvis de har nogle særlige kompetencer," siger Brian Troelsen, senioranalytiker hos IDC.

Mens de store it-virksomheder fyrer mange tusinder, er der desuden ofte kun behov for at fyre enkelte i Danmark for at få pengene til at passe, påpeger Torben Rune.

"I Danmark er lønningerne typisk meget høje. Hvor en kinesisk virksomhed skal fyre 100 eller 1.000 mand for at opnå en besparelse og kunne overleve, så kan du måske fyre to-tre stykker her i Danmark. Derfor vil de fyringsrunder, vi kommer til at se, være begrænsede," mener han.

Lys for enden af tunnelen?

Heller ikke de danske fagforbund mener, at fremtidsudsigterne er alt for dystre, selv om de godt kan se, at arbejdsløsheden stiger, ligesom det er sværere for nyuddannede at komme ind på jobmarkedet.

Den økonomiske krise kan skam mærkes, men der er lys for enden af tunnelen, lyder vurderingen. Og derfor handler det om at holde på folk, så kompetencerne og den akkumulerede viden holdes i huset, så den er klar til at blomstre, når det igen går fremad.

"Vi håber ikke, at virksomhedernes ledelse handler i panik, hvis regnskaberne i februar ikke er så gode. Jeg har tillid til, at lederne er ansvarlige personer, der kan se et par år frem i tiden og ikke bare skærer ned i panik. Det kan naturligvis betyde en lavere efterspørgsel efter it-folk i en periode, men efter min bedste vurdering bliver den kortvarig," siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Bank til BEC

Den holdning tages med et gran salt hos BEC, Bankernes EDB Central, i Roskilde, hvor den hårde medfart, som mange banker har fået som følge af finanskrisen, har betydet, at der er kraftig nedgang i ordrebogen.

Det har betydet, at BEC i jagten på en besparelse på 125 millioner kroner netop har sagt farvel til 21 fastansatte og 100 eksterne konsulenter - blot 15 måneder efter, at selskabet var ved at blive ganske desperat i sin jagt på nye medarbejdere.

Dengang lykkedes det selskabet at ansætte 250 medarbejdere, mens en stor del af udviklingsopgaverne blev placeret hos eksterne konsulenter.

"Vi valgte at tage halvdelen af væksten i form af konsulenter. Dels kom de hurtigere i gang, og så var de nemmere at komme af med igen," siger administrerende direktør Leo Svendsen, som i dag er lettet over, at selskabet valgte denne fremgangsmåde.

"Jeg er rigtig glad for, at vi traf den beslutning dengang. Opbremsningen kom meget hurtigere og mere pludseligt, end vi havde frygtet. For en ledelse af en virksomhed var det jo dejligt, at vi havde de knapper, som vi hurtigt kunne trykke på. Det kostede lidt mere, da det stod på, men til gengæld havde vi en hurtig tilpasningsevne, som vi dengang vurderede, var vigtig at have," siger han.

Den mulighed for hurtig justering er det dog langt fra alle, der har, selv om det danske arbejdsmarkeds "flexicurity-model" giver virksomhederne gode muligheder for at skalere op og ned.

Sikkert er det dog, at ingen virksomheder bryder sig om fyringsrunder. Det er skadeligt for omdømmet, sender negative signaler til markedet, er på mange måder demotiverende for de tilbageværende medarbejdere og koster mange penge.

Det kan være en del af forklaringen på, at mange virksomheder vælger at lægge udmeldingen om deres fyringer i forlængelse af den veritable bølge, der har ramt it-branchen i de seneste uger.

Bunden næppe nået

Med i billedet hører samtidig, at det er en velkendt manøvre at skære en smule dybere, end behovet reelt tilsiger, når omstændighederne alligevel tvinger et selskab til at fyre.

Det gør det nemlig muligt hurtigere at vise væksttegn og dermed sende positive og værdiforøgende fremgangs-signaler til både marked og investorer, når konjunkturerne igen er for opadgående.

Man kan dog ikke konkludere, at de mange fyringsrunder betyder, at bunden er nået. De mange fyringer viser imidlertid det niveau, som it-branchen vil ligge på i den kommende tid - altså et nogenlunde fremtidssikkert niveau.

Virksomheder disponerer altid ud fra deres forventninger, som de med varierende træfsikkerhed formulerer dels ud fra erfaring i direktion og bestyrelse, dels ud fra reelle indikatorer og signaler fra de markeder, som de opererer i.

Vigtigst netop nu er det at få lånemarkedet stablet på benene igen. Det er nødvendigt for kunder at kunne finansiere deres investeringer med lån for at få gang i handlen igen.

Når det sker, er det fortsat branchens håb, at it kan være blandt de første områder, som der igen investeres i, når de økonomiske gevinster skal hentes hjem, og konkurrencefordelene høstes.

Ingen snak om vækst

Ingen nævner dog vækst. Men flere vil gerne tale om nulvækst - altså status quo - som et mål at stræbe efter i 2009. Og det er ud fra dette billede, at hele it-branchen nu sænkes ned på et lavere niveau.

Analysehuset IDC anbefalinger til at komme ud over krisen er ganske klare.

Først og fremmest skal forretningen justeres til det niveau, som efterspørgslen har, altså lavere end tidligere. Samtidig skal virksomhederne sørge for at pleje de kunder, de allerede har, og så skal de fortsætte med at investere i kompetencer og ny teknologi.

Der er således al mulig grund til at rebe sejlene netop nu. Men samtidig gøre sig klar til at løsne knuderne, så snart lånemarkedet igen bliver normaliseret.

Så mange er fyret internationalt

Så mange er fyret i Danmark