Artikel top billede

Foto: Flickr/Joel Rotunda

Obama-jubel sætter internettet under massivt pres

Indsættelsen af Barack Obama bliver den måske mest sete og direkte transmitterede begivenhed nogensinde i verdenshistoren. Se her, hvad vi har i vente.

Når USA's næste præsident, Barack Obama, aflægger sin ed klokken 18 dansk tid, vil det blive set over hele verden.

Aldrig før har så mange kameraer været rettet mod et punkt, og billederne sendt så hurtigt ud til resten af klodens befolkning.

Der vil sandsynligvis være tale om den mest fotograferede, transmitterede, omtalte og diskuterede begivenhed i verdenshistorien på nøjagtigt samme tidspunkt kloden rundt.

Alle tv-stationer og mediehuse har rullet de største kanoner i stilling, informeret Words stavekontrol om, at "Barack Obama" ikke er en stavefejl, og er ved at spænde fjederen til det, som skal være et stort teknologisk orgie i avancerede effekter og smarte features.

3D-forevigelse

I den mest ambitiøse ende af dagens satsninger finder man samarbejdet mellem nyhedskanalen CNN og Microsoft. Nærmere betegnet Photosynth-afdelingen hos Microsoft.

Photosynth-teknologien matcher motivet på store mængder billeder, og placerer dem i et 3D-univers, så man kan bevæge sig igennem hele området.

CNN har derfor opfordret alle deltagere ved selve indsættelsen til at indsende billeder, som så skal flettes sammen til et gigantisk 3D-univers under titlen "The Moment," via Photosynth. Samtidig har CNN selv sendt en række fotografer af sted, så begivenheden bliver dækket ind fra alle vinkler.

Tv-stationen MSNBC har en tilsvarende kollage, med samme teknologi, fra Obamas tale foran Lincoln-monumentet søndag, om end på væsentligt mindre skala.

Enorm belastning

Risiko for flaskehals

Men CNN's store projekt, herunder særligt det med indsendte billeder, kan gå hen og blive en problematisk affære med et anslået tilskuerantal på op mod to til fire millioner mennesker.

Hvor eksempelvis De Olympiske Lege i Beijing var genstand for tilsvarende stor opmærksomhed, var interessen spredt ud over hele døgnet i takt med, at folk stod op i en del af verden, og andre gik i seng.

Ved Obamas indsættelse vil fokus være rettet mod USA præcis klokken 18 dansk tid og i en begrænset periode derefter.

Teleudbyderne i Washington D.C. har dog allerede været i sving i flere måneder og har til lejligheden øget netværkskapaciteten betydeligt.

Men selvom telenettet er udvidet med op mod 80 procent i dag, vil den amerikanske sammenslutning af mobiludbydere, CTIA, ikke garantere, at udfald kan undgås.

"På trods af branchens indsats for at øge netværkets kapacitet, er det meget vigtigt for offentligheden at forstå, at usædvanligt store forsamlinger kan skabe forstoppelse og forsinkelse i kommunikationen," udtaler Steve Largent, direktør for CTIA.

Samtidig opfordrer CTIA folk til ikke at sende billeder, der taget med mobiltelefonen, under selve begivenheden for at undgå netop nedbrud og udfald på nettet.

Kan påvirke hastigheden

Den største udfordring skal dog findes i video, som uden tvivl vil være det tungeste nettet skal holde til.

Bortset fra tv-selskabernes dækning, forventes det, at tusindvis af tilskuerne vil filme indsættelsen med mobiltelefoner og videokameraer og efterfølgende distribuere optagelserne ud til venner og videotjenester.

Mange forskellige medier

Samtidig lover flere tjenester, herunder New York Times og Joost, live-transmission fra Washington D.C., og alt i alt kommer der til at blive hentet millioner i videoklips over nettet.

"Vi mener, at vi er klar til det," siger John Thomas, direktør i Sprint Nextel's afdeling for netværksstyring under events, til Computerworld i USA.

"Men netværket er ikke skaleret til, at hver eneste bruger forbinder på samme tid."

Mens belastningen vil være centreret omkring Washington D.C., forventer John Thomas, at det vil aftage i takt med afstanden fra byen, og på globalt plan burde trafikken ikke være det store problem.

Selvom hele internettet næppe går ned, kan den enorme opmærksomhed betyde et fald i hastigheden, særligt i USA.

"Kernenetværket er stort nok til at håndtere belastningen. Men der kan være flaskehalse, som måske medfører, at folk i Washington D.C.-området ikke kan komme på nettet," siger John Thomas.

Letvægtere på banen

Modsat de utallige videotransmissioner er andre tjenester også klar med løsninger i letvægterklassen.

Mikroblogging-siden Twitter vil, i samarbejde med Current.tv, dække indsættelsen ved at samle beskeder - også kaldet "tweets" - fra brugere i en strøm.

Videotjenesten UStream.tv, som giver brugerne mulighed for at lave deres egne transmissioner, har udviklet en iPhone-applikation, så man kan se direkte tv fra begivenheden på sin iPhone. UStream.tv dækker også det hele via Twitter sideløbende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere