Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede Ikon

I fredags blev kablet klippet, og MidtVest Bredbånd gik i betalingsstandsning. Fiber-branchens svære kår overrasker ikke analytiker.

Trængte fiberselskaber tvunget til at samarbejde

Den danske fiberdrøm led et alvorligt knæk, da MidtVest Bredbånd gik i betalingsstandsning i sidste uge, men nogen overraskelse var det ikke. Drømmen skal reddes af samarbejde, vurderer analytiker.

El-selskabernes milliardinvestering i fiber til fremtidens bredbåndsforbindelser lader til at blive svær at hente hjem igen. I sidste uge gik MidtVest Bredbånd i betalingsstandsning.

Teleanalytiker og direktør i firmaet Netplan, Torben Rune, forklarede til Computerworld, at firmaet har været for optimistisk i forhold til, hvor hurtigt man kunne skaffe kunder.

Den forklaring bakkes op af aktieanalytiker Poul Ernst Jessen med speciale i it- og telebranchen, Danske Bank.

Han mener, at fiberudbyderne burde have set det svære marked.

"Jeg vil mene, at elselskaberne burde have forudset det her. De kommer fra en verden, hvor der er mindre konkurrence og mindre udvikling på teknologien, og så over i den her branche, hvor teknologien ændrer sig hele tiden, og priserne falder. Det er to vidt forskellige sektorer at være i," siger han.

Derfor kommer MidtVest Bredbånds problemer heller ikke bag på ham.

"Det kommer ikke som den store overraskelse. Fiberaktørernes problem er, at teknologien forbedres på mobilt bredbånd, på kobber og på kabel-tv, samtidig med at priserne falder. Allerede i 2005 forudså vi i en rapport, at det bare var et spørgsmål om tid, før satsningen ville skabe problemer," siger han.

Analytiker til selskaber: Samarbejd!

Poul Ernst Jessen mener, at problemerne skyldes, at elselskaberne har kastet sig ud i et bredbåndsmarked, der i forvejen er stærkt konkurrencepræget.

"Industrien er præget af store faste investeringer og kun små variable omkostninger. Dette medfører stordriftsfordele, og vinderen er den, der kan producere til den laveste pris," siger han.

Han mener, at fiberselskaberne overså en oplagt mulighed for at opnå stordriftsfordele, da de i stedet etablerede sig hver for sig.

"Da fiberselskaberne begyndte, skulle de have lavet et fælles selskab til salg, distribution, design og indkøb. Så kunne hvert enkelt selskab stå for den lokale udbygning, men de skulle have sørget for, at nettet blev bygget identisk alle steder og få nogle stordriftsfordele ud af det," siger Poul Ernst Jessen.

For mange fiberkokke fordærver maden

I stedet har fiberselskaberne valgt at satse på hver sin teknologi, forklarer han.

Skal elselskabernes fibereventyr derfor have en chance for at ende lykkeligt, mener Poul Ernst Jessen, at firmaerne skal overveje at finde fælles fodslag.

"Der skal ske en konsolidering mellem selskaberne. Du kan ikke have et TDC med én produktionsenhed, og på den anden side udfordrerne, der starter ud med en stor, tung kostbase og 20 forskellige setups, som ikke engang har sørget for at bygge det op på den samme teknologiske platform," siger han.

Det er dog lettere sagt en gjort, erkender Poul Ernst Jessen.

Men måske er Midtvest Bredbånds betalingsstandsning og den bratte opvågning godt for fiberdrømmen alligevel, pointerer han.

"Fiberselskaberne skal finde ud af at samarbejde. Men det er lidt op ad bakke med alle deres forskelligheder og særinteresser. Men de finansielle problemer, de ryger ind i nu, er måske det, der kan sætte gang i det for alvor. Jeg tror alle teleselskaber er ved at finde ud af, at "cash is king" - især i svære tider," siger han.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere