Artikel top billede

Karsten Steen Sørensen, Grundfos. Foto: Lars Holm (Foto: © LARS HOLM / Fotograf Lars Holm . Mobil: 21257717)

It-chefens 2009: Karsten Steen Sørensen, Grundfos

Computerworld har spurgt en række it-chefer om, hvad de betragter som de største udfordringer i 2009. Læs her, hvad Karsten Steen Sørensen fra Grundfos lægger mest vægt på.

Hvilket it-projekt var det vigtigste for dig i 2008?

"Det vigtigste både i år og næste år er, at vi skal have standardiseret 10.000 pc'er plus printere og backend-systemer. Når man skal standardisere globalt, så er det en stor udfordring for os, fordi vi har 45 lande, som tidligere har haft forskellige standarder."

Hvad bliver dit selskabs største udfordring til næste år?

"Det er at sikre sig, at den globale desktop bliver rullet ud. Altså standardiseringen.

Derudover har vi på grund af den finansielle krise et nogenlunde fladt projektbudget næste år. Så vi starter ikke meget store projekter, før vi har set, hvad finanskrisen har af betydning for Grundfos som helhed.

Vi har ikke noget på tegnebrættet for 2009, som er rigtig stort. Det er sat 'on hold' i forbindelse med budgetprocessen."

Bliver næste år et vækstår, et fladt år eller et år med faldende kurver?

"Det bliver et fladt år i 2009. Det er på den måde, Grundfos meget ofte håndterer den slags kriser.

Vi løfter foden fra speederen i stedet for at starte med at træde på bremsen.

Vi går ikke i panik eller går i stå, men vi gør ting konservativt, og hvis det så går bedre, kan vi bevilge penge senere.

Der er nok projekter, der ligger og venter, men spørgsmålet er, hvad vi har budget til at gennemføre næste år."

Hvilke forandringer planlægger du i din afdeling i det kommende år?

"Dels kigger vi på, om vi ikke skal bruge tiden på at konsolidere, og dels kigger vi på, hvordan vi bliver det, vi kalder 'truly global'.

Alle it-funktioner i Grundfos verden over refererer til mig, og i løbet af 2009 skulle vi gerne have etableret en organisation, som kan supportere hele Grundfos. Det hænger tæt sammen med standardiseringen."

Hvilke større investeringer planlægger du?

"Der er ikke nogen rigtig store ny-investeringer, men vi har stadig to store, vi arbejder på.

Den ene er standardiseringen, som er en forholdsvis stor investering.

Derudover skal vi have færdiggjort vores SAP-implementering. Begge projekter fortsætter, selv i krisesituationen, selvom de trækker mellem 40-60 millioner kroner i 2009."

Hvor ser du de største vækstmuligheder for din forretning i de kommende år?

"Vores største vækstmuligheder for Grundfos ligger helt klart i Kina og i Østeuropa. Vi har annonceret, at Kina skal være vores 'second home-marked'.

I forbindelse med det gearer vi kraftigt op i både produktion og udvikling. Det er også et strategisk initiativ, at vi begynder at etablere udviklingsafdelinger rundt i verden, tæt på de behov, der er i de forskellige markeder."

Hvilken it-megatrend anser du for at være den vigtigste i de kommende år?

"Jeg ser ikke på teknologierne som såkaldte megatrends. Der er nogle, der gerne vil gøre dem til det.

Telefonselskaberne vil gerne gøre unified communications til en megatrend, men jeg ser det blot som en naturlig udvikling af kommunikationen, der kobles sammen. Ikke som en megatrend."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere