Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Kameraer på Strøget er klar til ansigtsgenkendelse

Inden for den nærmeste fremtid vil Københavns Politi opsætte mere end 200 HD-kameraer, der er forberedt til genkendelse af ansigter og bevægelsesmønstre.

Når du skal foretage dine julegaveindkøb på Strøget næste år, vil du være overvåget af mere end 200 kameraer.

Kameraerne indgår i Københavns Politis nye videoovervågningssystem, der er forberedt til intelligente overvågningsfunktioner, der eksempelvis kan genkende ansigter eller bevægelsesmønstre på maskerede forbrydere.

De 200 kameraer vil sende live-billeder i HD-kvalitet direkte til en række monitorer placeret i operationslokalet på Københavns Politigård.

Hvert kamera har sin egen individuelle bredbåndsforbindelse, der vil transmittere de højt opløselige billeder i komprimeringsformatet H.264.

"Vi har valgt en billedkvalitet med høj opløsning og 25 billeder per sekund, fordi det er nødvendigt, hvis det i fremtiden skal være muligt at bruge software, der kan genkende bevægelsesmønstre," siger Bent Schwartzbach, produktchefchef hos virksomheden AC Sikring, der har vundet udbuddet om overvågningen af Strøget

Intelligente funktioner i vente

Bent Schwartzbach forklarer, at overvågningsløsningen bygger på en softwareplatform fra den danske producent af overvågningssoftware Milestone Systems.

Det er en platform, hvor der let kan tilføjes en lang række intelligente løsninger, der eksempelvis kan genkende nummerplader, tælle antallet af mennesker der passerer kameraet og afgive alarmer, hvis unormalt store grupper af mennesker forsamler sig. Og hvis man frygter for terroranslag kan systemet afgive advarsler, hvis folk efterlader kufferter og tasker.

Men i første omgang ønsker Københavns Politi ikke at investere i den type funktioner, selvom vicepolitiinspektør hos Københavns Politi Michael Agerbæk sagtens kan forestille sig, at politiet kan få brug for funktionerne.

"Jeg kan helt sikkert forestille mig, at den slags funktioner kan hjælpe os med at opklare forbrydelser. Men hver gang du tilføjer nye funktioner, koster det penge. Så det er en cost-benefit betragtning, som vi hele tiden må tage.

Men hvis vi kommer til at stå i en situation, hvor vi savner nogle funktioner, vil vi naturligvis overveje at investere i dem," siger Michael Agerbæk, der er formand for den arbejdsgruppe, der har været fødselshjælper for den københavnske videoovervågningen

Peter Lauritsen er lektor i informations- og medievidenskab på Århus Universitet og leder af Forum for Overvåningsstudier. Han fortæller, at Politiet i Storbritannien allerede anvender videoovervågning med nummerpladegenkendelse og blandt andet eksperimentere med software, der kan genkende ansigter og bevægelsesmønstre.

Han forventer, at det blot er et spørgsmål om tid, før vi vil se det i Danmark.

"Alt er jo tilrettelagt, så det er givetvis noget, som man vil indføre inden længe. Politiet skal jo ud og fange nogle forbrydere, og når den her teknologi er til stede, og hvis den ellers er så effektiv som producenterne hævder, er det meget svært for politi og politikere at argumentere for, hvorfor de ikke investerer i den," siger Peter Lauritsen.

Private zoner

Selvom de avancerede funktioner ikke vil blive brugt på Strøget i første omgang, så får forbryderne ikke mange muligheder for at skjule sig, mener Bent Schwartzbach fra AC Sikring.

Han fortæller, at hver en centimeter af Strøget og alle tilgangsvejene bliver dækket af videoovervåningen. Men softwaren indeholder en såkaldt "private zone"-teknologi, der maskerer private boliger inden for kameraets synsfelt med sorte felter.

Politiet vil dog ikke sidde og overvåge Strøget i døgndrift, men Michael Agerbæk fra Københavns Politi forestiller sig, at Politiet vil kaste et blik på Strøget, når der kommer anmeldelser ind om episoder på Strøget.

I første omgang bliver det den del af Strøget, som går fra Rådhuspladsen til Gammeltorv og Nytorv, der bliver overvåget. Dette ventes at ske i løbet af det første halvår af 2009. Men Strøget er kun første del af en plan, der skal omfatte videoovervågning af fire områder i København.

De andre områder er Vesterbrogade på strækningen mellem Rådhuspladsen og Axeltorv, området omkring Vestergade og Nørregade i det indre København og området omkring Nørrebro Station.

Og Michael Agerbæk vil ikke udelukke, at endnu flere dele af hovedstaden vil komme under overvågning.

"Det er en helt ny verden for Københavns Politi, og det her er blot de første skridt. Hvor det ender, er ikke til at sige," lyder det fra vicepolitiinspektøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere