Artikel top billede

IBM tavs som graven i IT Factory-sagen

IBM-teknologi var for få dage siden det tekniske omdrejningspunkt for IT Factory. IBM vil dog ikke svare på Computerworlds spørgsmål angående Big Blues kendskab til svindel på it-fabrikken.

It-giganten IBM vælger oftest at bruge den intetsigende floskel "ingen kommentarer", når krisen gnubber sig opad selskabet.

Sagen omkring IT Factory er ingen undtagelse, selvom IBM Danmarks direktør Lars Mikkelgaard-Jensen for lidt over en måned siden udtrykte sin begejstring over IT Factory, der indtil for nylig var en af IBM's allerstørste forretningspartnere i Danmark.

"IT Factory har udviklet sig rigtigt fint. Selskabet er kreativt og visionært," sagde Lars Mikkelgaard-Jensen i september.

Han kunne dengang glæde sig over, at IT Factory leasede IBM-software for millioner af kroner, når det nu konkursramte selskab skulle sælge IBM-produkter via sin satsning på SaaS (Software as a Service over nettet) til virksomheder i hele verden.

Nu nægter IBM og Lars Mikkelgaard-Jensen at udtale sig om, hvad sagen har kostet IBM, og om Big Blue har lært af miseren.

Ingen kommentarer

Computerworld ville ellers gerne vide noget mere om forholdet mellem IBM og IT Factory og har derfor sendt en mail med nedenstående spørgsmål til IBM's danske pressechef Carsten Grønning.

IT Factory har solgt sine løsninger baseret på IBM-software. Har IBM ikke studset over, at der ikke blev langet noget software over disken?

Hvor mange penge har IBM ude og svømme ved at lease software til IT Factory?

Hvordan fik Stein Bagger i første omgang overtalt IBM til at satse på IT Factory og yde leasing til selskabet?

Har IBM set software-demonstrationer og været på besøg hos IT Factory for at se det tekniske set-up, inden IT Factory blev tilknyttet som IBM-business partner på internationalt niveau?

Vil IBM's satsning på IT Factory få konsekvenser for, hvordan IBM i fremtiden vil håndtere samarbejdspartnere?

Carsten Grønning ønsker ikke at svare på spørgsmålene og har kun følgende kommentar til forholdet mellem IBM og IT Factory, der var hovedsponsor på IBM's Lotusphere-konference i Florida sidste vinter.

"Vi kan bekræfte, at IT Factory er en business partner til IBM. Vi er i gang med at undersøge sagen og har ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt," lyder det i mailen fra IBM's pressechef.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer